Kort




Moeraki (Boulders)

I dag, torsdag den 23. Februar, startede vi med en gåtur hen langs stranden for at se Moeraki Boulders, som er store stenkugler, der ligger på stranden. Det tog en halv times tid at gå derhen. Det var meget sjovt at se stenkuglerne, og på vej tilbage så vi også nogle i klipperne, som var ved at blive dannet. Mads spottede også en pingvin, på meget nært hold endda. Desværre var den helt død, så det var ikke så godt.
Vi skulle være tilbage inden 10.45, hvor stranden var stort set forsvundet, da det var blevet højvandet. Da vi havde pakket camperen sammen, kørte vi nordpå mod Christchurch. Vi havde bestemt os for at overnatte i Rakaia, men da vi spurgte på campingpladsen, fik vi at vide at der var fiskerkonkurrence i byen, og at alle fiskerne ville feste igennem hele natten, så vi besluttede os for at køre videre. Jeg skulle tisse og lånte lige toilettet på campingpladsen. Det skulle jeg så ikke have gjort. Da jeg kom tilbage til camperen, talte Mads med en mand, der kom forbi på en havetraktor. Han spurgte aggressivt om han kunne hjælpe os med noget, vi forklarede at vi lige havde talt med damen i receptionen og overvejede at køre videre, da vi ikke ville feste hele natten. Han spurgte om jeg havde brugt toilettet, og da jeg svarede ja, flippede han helt ud og mente jeg var det mest uforskammede menneske han længe havde mødt, og at jeg havde stjålet fra ham. Jeg sagde pænt at det måtte han da virkelig undskylde, men han var møg sur og sagde at det kunne alle jo sige bagefter. Han er den første og eneste sure og ikke imødekommende newzealender vi har mødt, så vi skyndte os derfra, da vi havde betalt ham 5 dollars for at jeg LÅNTE toilettet (jeg stjal det altså ikke). For lige at ryste ham af os, fandt vi et sted at få en is, og så er vi kørt til en freedom camping lidt udenfor Christchurch, hvor vi skal sove i nat. Sov godt og god karma herfra.

Otago & Hampden

I dag (22. Feb) har vi haft en rigtig dyredag. Vi startede med at køre ud på Otago Peninsula, det var en fin tur ud, hvor vi kørte lige ned til vandet. Vi havde bestemt os for at køre ud til albatroscenteret. De ældre mennesker, vi mødte forleden, havde fortalt os at man sagtens kan se albatrosserne fra parkeringspladsen. Da vi kom derud var der dog ikke meget at se, vi kiggede op i centeret hvor de ville have 50 dollars (250 kr.) pr. person for at lukke os ind. Det ville vi lige overveje, det var da lidt dyrt. Så vi gik ned og så på sælerne, der legede i vandet. Det var hyggeligt. Bagefter gik vi op til camperen for at spise frokost, og mens vi sad der med vores ostesandwich, kom der lige et par albatrosser flyvende over os. Det var lidt cool. Det er virkelig en stor fugl. Mads nåede lige at fange den ene på kameraet, men den var ret langt væk, desværre. Men vi så dem, hurra, og vi var glade, og så sparede vi lige 500 bobs 🙂
Bagefter kørte vi op mod Hampden, hvor vi havde udset os en campingplads. Vi bliver desværre nødt til at finde campingpladser med strøm nu, da batteriet i camperen ikke rigtig kan trække det hele. Nå men her kom vi op i eftermiddags, ejeren var rigtig flink, og fortalte os hvordan og hvornår vi kunne komme ud til Moeraki Boulders (det er kun når der er lavvandet man kan gå langs stranden derud), hvor vi kunne se pingviner og hvor vi kunne købe fish and chips.
Det regnede ret meget, så vi besluttede os for at vente med stenene. I stedet gik vi på café til en lille eftermiddagssnack (den havde ejeren for resten også anbefalet). Vi fik lidt kaffe og kage, og så blev klokken fem og vi skulle ud for at se pingviner (håbede vi da), og WOW vi blev ikke skuffet.
Da vi kom derud, var de allerede kommet på land. Jeg tror der var en 15 stykker, der stod og lå på klipperne. De var ret store, og det var virkelig vildt at se dem i deres naturlige omgivelser. Da vi gik rundt, var vi lige ved at gå ind i nogle sæler, der havde lagt sig helt på toppen af klipperne. Vi skulle lige fotografere Jeppe sammen med dem, og bagefter, da Jeppe sidder på Mads’ skulder, siger Mads: “Nu skal du ikke spise alt det sællort du har siddende på fødderne,” og da jeg kigger på ham, er han bare helt sort i hovedet, yarkkk. Nå men så har han prøvet det, mon det også bliver en delikatesse engang? Der var masser af sæler, der legede, og nogle lå og sov, men det fedeste var stadig at se pingvinerne.
Vi fik selvfølgelig fish and chips til aften, og gik derefter en kort tur til stranden. På vej tilbage så vi en mark med ænder, kaniner, får, gæs og lamaer, det var altså en god blanding, ligesom i vores “baghave,” hvor vi har en andedam og en kirkegård (ren hygge). Nå men så må vi hen til de store sten i morgen, inden turen går videre nordpå.

Dunedin (St. Clair)

I går (21. Feb) vågnede vi op til et fladt dæk, jeg havde lige sagt at alt bare var for nemt og fungerede. Heldigvis opdagede vi det inden vi kørte afsted, det var HELT fladt. Vi ringede til AA, som havde travlt, men sendte en mand fra et andet firma. Han kom efter kort tid. Han viste os dækket, som var helt flænset. Han fortalte at det sikkert var nogle småsten, der havde ødelagt wirerne. Han måtte se om han kunne skaffe os et nyt, det kunne han heldigvis, så det var fedt at vi var on the Road Again.
Vi kørte mod Dunedin, hvor vi havde bestemt os for at tage på St. Clair strand. Det var en hyggelig strand, med mange der prøvede at surfe lidt. Vi fik gravet nogle huller, og badet lidt i det kolde vand. Jeppe syntes det var sjovt med bølgerne, men også ret koldt. Det var en rigtig hyggelig og afslappende dag, næsten som en badeferie. Vi sov på et freedom camping-sted udenfor Dunedin, det var rigtig fint, men desværre var alle de gode pladser med havudsigt taget.

Cathedral Caves… eller Nugget Point

I dag, mandag den 20. Februar, vores sidste hele mandag i camperen, er vi kommet til østkysten. Vi startede med at køre sydpå, og skulle ned til Cathedral Caves, men i første omgang kom vi til at køre for langt, og kom så til McLeans Falls, som vi gik en tur ind og så på. Det var fint. Da vi så kom tilbage og skulle mod caves’ne, viste det sig så at den vej vi skulle dreje ned af ikke fandtes (endelig lidt spænding, jeg havde lige nævnt for Mads hvor VIRKELIG nemt det er at rejse rundt her, frem for Asien eller Afrika.) Nå men vejen kom så lidt længere fremme, man kan kun komme ned til Caves når der er lavvandet. De åbnede så først porten kl. 15, og vi var der allerede 13.30. Det gad vi ikke vente på, så vi kørte mod Nugget Point.
Her er der mulighed for at se søløver, sæler og pingviner. Vejret i dag har dog været meget mærkeligt, lidt som om skyerne er faldet ned fra himlen, så det har været svært at se noget, og vi har også gået og kørt igennem flere skyer i dag. På Nugget Point hørte vi søløverne, der larmede, men vi kunne desværre ikke se helt derned. Vi var dog heldige at se nogle sæler, der legede på den anden side af kysten. Vi håbede på at se de guløjede pingviner, men de var desværre ikke at se i dag. Men vi tror nok at vi får flere muligheder op ad kysten.
Vi har forresten leget fårehyrder i dag. På vejen mødte vi en kæmpe fåreflok. Der kom en bonde ræsende på en ATV med et får liggende på køleren, det så ret vildt ud. Men han hyggede og råbte efter fårene, mens jeg prøvede at fange et foto af ham.
Vi overnatter i Balclutha, hvor vi var på indisk restaurant igen, endnu en gang med for meget, men rigtig god, mad.

Te Anau

I går, søndag den 19. Februar, kørte vi fra Milford Sound (heldigvis var vejen åben) til Te Anau. Her var det egentlig meningen at vi ville have været en tur i Doubtful Sound, men vi syntes ligesom at turen i Milford Sound var nok for Jeppe, så det må blive en anden gang. I stedet bestilte vi Sunday roast på en café, men jeg må ærligt indrømme at vi blev ret skuffede (de burde vist lige tage et smut til England for at se hvordan man laver en god Sunday roast. Vi fik med lam, men det virkede som om der kun var fedt og brusk, øv øv. Tror nok vi nøjes med at se dem på markerne fremover. Vi gik en lille tur i Te Anau, som dog virkede ret død (det var jo søndag). Vi var dog i supermarkedet to gange, først for at købe brød til Jeppe og senere for at handle ind til aftensmad. Kassedamen huskede Jeppe, og syntes han var very cute, med de flotteste blå øjne, og hun har jo ret 🙂
Bagefter kørte vi til Dolamore Park ved Gore, hvor vi skulle overnatte. Da vi havde parkeret, kom et ældre newzealandsk par og snakkede og fortalte, det var rigtig hyggeligt. Jeppe hyggede på den store græsplæne og på legepladsen. Det var et dejligt sted.

Milford Sound

I dag, lørdag den 18., kørte vi mod Milford Sound, da vi da ellers lige havde fået et morgenbad og hilst på fårene og lamaerne, som de havde på campingpladsen. Vejen herud er en blind vej på over 100 km. Der var mange flotte bjerge undervejs, og endda nogle med sne på. Vi nåede frem over middag, og da vi havde tjekket ind på den eneste campingplads herude (som selvfølgelig er overpriced), gik vi en tur.
Vi fandt et sted, hvor vi spiste lidt frokost. Det var lidt hyggeligt med fly og helikoptere, der landede lige ved siden af os. Bagefter gik vi ned til færgeterminalen, hvor vi ville købe billet til en tur i morgen, men da vi kom derned, havde vi lyst til at tage turen med det samme, da vejret var helt perfekt. Vi snakkede med et bureau, og spurgte hvad de ville anbefale. De syntes vi skulle tage afsted med det samme, da vejret ofte skifter herude, og der tit er regn. De var så søde at de lovede os en gratis tur i morgen tidlig, hvis vi har lyst til det. Det er da god service.
Turen med båden var rigtig flot. Vi sejlede forbi en masse bjerge, vandfald og et par sælkolonier. Sælerne var dog trætte, og lå bare og dasede. Da vi nåede det tasmanske hav, sejlede vi tilbage. Jeppe var mest optaget af at kravle på trapperne og rundt over det hele, så måske det er en god ide at tage turen igen i morgen, for lige at få set alt det vi ikke så på grund af ham 🙂 Vi sejlede for resten også under et vandfald, smart, så båden lige blev vasket.
Det er et skønt sted vi har fundet at overnatte, men desværre er her en masse sandflies, så vi må sidde inde i bilen. Nu skal vi have Jeppes fødselsdagskage fra i går (mens han sover :-))

Jeppes fødselsdag (Queenstown)

I dag er det Jeppes fødselsdag hurra hurra hurra…. Og dagen startede med at han knaldede hovedet sammen med Mads’ og bagefter tissede på mig. Så var vi ligesom i gang. Desuden var det gennemkoldt i bilen, så Mads og jeg måtte skiftes til at putte med Jeppe under dynen, mens den anden pyntede op med flag og balloner og lavede morgenmad. Jeppe pakkede gaver ud og hyggede sig, og da vi var færdige, kom solen endelig op over bjergene og varmede os.
Men så skulle vi af sted mod Queenstown, som vi ramte lige før middag. Her startede vi med at spise pizza til frokost. Jeppe var åbenbart blevet virkelig sulten, eller også krævede det bare sin pizza at fylde år, så han spiste næsten en pizza selv. Tjenerne var søde, og gav ham en t-shirt i fødselsdagsgave. Derefter gik vi en tur i parken, og legede på legepladsen. Resten af dagen har vi hygget i Queenstown, ved stranden, på havnen, set på dumme souvenirs og spist is.
Vi bestemte os for at køre videre i dag, da campingpladserne i Queenstown havde fået virkelig dårlige anmeldelser, så nu er vi kørt til Mossburn Country Park, hvor vi har hygget her til aften. Mads er ved at putte Jeppe nu, og klokken er altså 22.50. Han må da være helt kvæstet, men han har været i godt humør, og hvem der bare kunne få lov at fejre sin første fødselsdag på den anden side af jorden… Godnat herfra.

Fox og omegn

I går efter helikopterturen var vi lidt “høje”. Det havde været en rigtig flot og spændende tur, så hvad finder man lige på efterfølgende? Vi kørte mod Fox-gletcheren, men tog en lille detour ned til en strand (Gillespies Beach), det var en lang grusvej. Stranden var rigtig fin, og Jeppe nød at kravle rundt og samle sten. Bagefter kørte vi til en lille sø, som Mads havde læst skulle være så fin, og at man kunne spejle sig i den. Det viste sig dog at være løgn, men vi kunne da se toppen af Mt. Cook, så helt spildt var turen ikke.
Så tog vi op til Fox-gletcheren. Det var fint lige at se den også, selvom vi jo lige havde set den fra himlen. Derefter kørte vi til Wanaka, som faktisk var en ret hyggelig by. Det var blevet lidt sent, så vi fik lige thai take away, som vi spise på en legeplads. Solen var lige gået ned bag bjergene, og der var en stor sø, det var så fint.
Da vi havde spist og leget lidt, kørte vi ud til en freedom camping-plads i nærheden. Der sov vi i nat, og selvom det var dejlig varmt i går blev det pivkoldt i løbet af natten.

Franz Josef & Fox

Godmorgen. I dag har Jeppe fået en for tidlig fødselsdagsgave, og sit højeste ønske opfyldt. Nemlig at flyve i helikopter. Vi fløj over Franz Josef- og Fox-gletcherne, vejret var perfekt og det var fedt at lande på isen. Det kan vist kun blive en god dag 🙂

Franz Josef Hot Pools

I dag, onsdag den 15. Februar, har vi haft en rigtig hyggelig, stille og rolig afslapningsdag. Det var meningen vi ville have fløjet helikopter, men det passede ikke med Jeppes lur, så nu er det booket til i morgen tidlig. Dagen har vi bare brugt på at tulle rundt i byen, og så har vi været i hot pools.
Vi syntes alle det var dejligt at svømme rundt i det varme vand, da luften var tyve grader koldere. Jeppe havde sin badeand og badering med, så han hyggede. Lige inden vi skulle til at op, fandt han en gammel mand han charmerede. De interagerende således at når den ene plaskede, vinkede eller klappede, gjorde den anden også. Sådan fortsatte de i lang tid, jeg ved ikke hvem der syntes det var mest fantastisk, men jeg gad godt have haft det på video, for det så virkelig sødt ud. Nu er skyerne langsomt ved at forsvinde fra bjergene, så mon ikke vi får perfekt helikoptervejr i morgen.