Milford Sound

I dag, lørdag den 18., kørte vi mod Milford Sound, da vi da ellers lige havde fået et morgenbad og hilst på fårene og lamaerne, som de havde på campingpladsen. Vejen herud er en blind vej på over 100 km. Der var mange flotte bjerge undervejs, og endda nogle med sne på. Vi nåede frem over middag, og da vi havde tjekket ind på den eneste campingplads herude (som selvfølgelig er overpriced), gik vi en tur.
Vi fandt et sted, hvor vi spiste lidt frokost. Det var lidt hyggeligt med fly og helikoptere, der landede lige ved siden af os. Bagefter gik vi ned til færgeterminalen, hvor vi ville købe billet til en tur i morgen, men da vi kom derned, havde vi lyst til at tage turen med det samme, da vejret var helt perfekt. Vi snakkede med et bureau, og spurgte hvad de ville anbefale. De syntes vi skulle tage afsted med det samme, da vejret ofte skifter herude, og der tit er regn. De var så søde at de lovede os en gratis tur i morgen tidlig, hvis vi har lyst til det. Det er da god service.
Turen med båden var rigtig flot. Vi sejlede forbi en masse bjerge, vandfald og et par sælkolonier. Sælerne var dog trætte, og lå bare og dasede. Da vi nåede det tasmanske hav, sejlede vi tilbage. Jeppe var mest optaget af at kravle på trapperne og rundt over det hele, så måske det er en god ide at tage turen igen i morgen, for lige at få set alt det vi ikke så på grund af ham 🙂 Vi sejlede for resten også under et vandfald, smart, så båden lige blev vasket.
Det er et skønt sted vi har fundet at overnatte, men desværre er her en masse sandflies, så vi må sidde inde i bilen. Nu skal vi have Jeppes fødselsdagskage fra i går (mens han sover :-))

Jeppes fødselsdag (Queenstown)

I dag er det Jeppes fødselsdag hurra hurra hurra…. Og dagen startede med at han knaldede hovedet sammen med Mads’ og bagefter tissede på mig. Så var vi ligesom i gang. Desuden var det gennemkoldt i bilen, så Mads og jeg måtte skiftes til at putte med Jeppe under dynen, mens den anden pyntede op med flag og balloner og lavede morgenmad. Jeppe pakkede gaver ud og hyggede sig, og da vi var færdige, kom solen endelig op over bjergene og varmede os.
Men så skulle vi af sted mod Queenstown, som vi ramte lige før middag. Her startede vi med at spise pizza til frokost. Jeppe var åbenbart blevet virkelig sulten, eller også krævede det bare sin pizza at fylde år, så han spiste næsten en pizza selv. Tjenerne var søde, og gav ham en t-shirt i fødselsdagsgave. Derefter gik vi en tur i parken, og legede på legepladsen. Resten af dagen har vi hygget i Queenstown, ved stranden, på havnen, set på dumme souvenirs og spist is.
Vi bestemte os for at køre videre i dag, da campingpladserne i Queenstown havde fået virkelig dårlige anmeldelser, så nu er vi kørt til Mossburn Country Park, hvor vi har hygget her til aften. Mads er ved at putte Jeppe nu, og klokken er altså 22.50. Han må da være helt kvæstet, men han har været i godt humør, og hvem der bare kunne få lov at fejre sin første fødselsdag på den anden side af jorden… Godnat herfra.

Fox og omegn

I går efter helikopterturen var vi lidt “høje”. Det havde været en rigtig flot og spændende tur, så hvad finder man lige på efterfølgende? Vi kørte mod Fox-gletcheren, men tog en lille detour ned til en strand (Gillespies Beach), det var en lang grusvej. Stranden var rigtig fin, og Jeppe nød at kravle rundt og samle sten. Bagefter kørte vi til en lille sø, som Mads havde læst skulle være så fin, og at man kunne spejle sig i den. Det viste sig dog at være løgn, men vi kunne da se toppen af Mt. Cook, så helt spildt var turen ikke.
Så tog vi op til Fox-gletcheren. Det var fint lige at se den også, selvom vi jo lige havde set den fra himlen. Derefter kørte vi til Wanaka, som faktisk var en ret hyggelig by. Det var blevet lidt sent, så vi fik lige thai take away, som vi spise på en legeplads. Solen var lige gået ned bag bjergene, og der var en stor sø, det var så fint.
Da vi havde spist og leget lidt, kørte vi ud til en freedom camping-plads i nærheden. Der sov vi i nat, og selvom det var dejlig varmt i går blev det pivkoldt i løbet af natten.

Franz Josef Hot Pools

I dag, onsdag den 15. Februar, har vi haft en rigtig hyggelig, stille og rolig afslapningsdag. Det var meningen vi ville have fløjet helikopter, men det passede ikke med Jeppes lur, så nu er det booket til i morgen tidlig. Dagen har vi bare brugt på at tulle rundt i byen, og så har vi været i hot pools.
Vi syntes alle det var dejligt at svømme rundt i det varme vand, da luften var tyve grader koldere. Jeppe havde sin badeand og badering med, så han hyggede. Lige inden vi skulle til at op, fandt han en gammel mand han charmerede. De interagerende således at når den ene plaskede, vinkede eller klappede, gjorde den anden også. Sådan fortsatte de i lang tid, jeg ved ikke hvem der syntes det var mest fantastisk, men jeg gad godt have haft det på video, for det så virkelig sødt ud. Nu er skyerne langsomt ved at forsvinde fra bjergene, så mon ikke vi får perfekt helikoptervejr i morgen.

Franz Josef

Tirsdag den 14. Februar. Efter morgenmaden kørte vi mod Franz Josef-gletcheren, turen herned var rigtig fin med mange bjerge, endda nogle med sne på. Vejret har været lidt blandet, med sol, skyer og nogle ordentlige regnbyger. Da vi kom frem, regnede det meget, så vi blev i camperen og spise frokost, inden vi gik en tur op i Franz Josef by. Her kiggede vi lidt på forskellige muligheder for at komme på en helikoptertur hen over gletcherne, vi bookede dog ikke noget, da det var lidt svært at vælge.
Efterfølgende tog vi hen til Franz Josef Valley Walk, hvor en sti førte os næsten hen i bunden af gletcheren. Den var rigtig fin, og vi tog en masse billeder. Rundt om os løb smeltevandet og flere vandfald fra bjergene omkring. Nu glæder vi os bare til at se den fra oven, som det er planen vi skal i morgen.
Vi sover nu på en freedom camping 7 km fra byen, her er blevet fyldt godt op i løbet af aftenen, så vi er helt spærret inde. Men mon ikke de har flyttet sig, inden vi skal af sted i morgen.

Punakaika (Pancake Rocks)

I dag er det mandag den 13. Februar, og ih hvor er det altså skønt at kunne gå i shorts og spise aftensmad udenfor, selvom det har regnet lidt i dag, og er lidt koldere her på sydøen end på nordøen. Så kørte vi til Paparoa National Park, det var en rigtig flot tur gennem bjergene tværs over landet. Flere steder havde der været jordskred fra bjergene, så de var igang med at udrette skaderne.
Nationalpaken ligger helt ud til Vestkysten, og det var vildt med kæmpebølger hele vejen op. Midt i parken ligger pandekageklipperne, som vi skulle ud at se. Vi var så heldige at da vi lige havde parkeret og skulle til at ud fra bilen, kom der en KIWI løbende ud under bilen. Det var så cool, desværre var den hurtig væk, og vi nåede ikke at få et billede af den. Pandekageklipperne var rigtig fine, og vejret var lidt vildt og blæsende, så rigtig fedt at se bølgerne der. Bagefter skulle vi selvfølgelig have pandekager på den tilstødende café. Jeppe var begejstret, og nu vil han også have pandekager til sin fødselsdag.
Da vi havde fået nok pandekager kørte vi sydpå gennem Greymouth, og nu er vi næsten ved Hokitika, hvor vi har fundet en hyggelig campingplads. Mens jeg lavede mad gik Jeppe og Mads en tur. De var nede og se på en ged og et får, og Jeppe plaskede i fiskedammen, altså lige indtil en fisk bed ham i fingeren. Det var ikke særlig sødt, så nu har Jeppe kun 9 fingre tilbage… Snyd I har sne derhjemme, derfor kører vi også mod kulden i morgen, ned til de berømte gletchere.

Abel Tasman

I dag skulle vi tidligt op, da vi skulle med vandtaxien allerede kl 9.00. Vi fik da også stresset lidt afsted, men nåede det lige til tiden. Vi havde bestemt os for at tage vandtaxien til Torrent Bay, og så gå tilbage til Marahau, ca. 17 km for det var højvandet, ellers var det kun 13 km i lavvande.
Guiden i taxien fortalte os at vandstanden svinger med ca. 4 meter, det er alligevel en hel del. Vandtaxien sejlede os forbi Split Apple Rock, som lignede et æble der var splittet midt over. Vi sejlede også forbi Adeles ø, hvor en masse sæler holdt til. Det var sjovt at se dem hoppe lidt rundt, selvom pigerne, der sad bag os, synes Jeppe var sødere at kigge på.
Derefter kom vi til Torrent Bay, og vi kunne begynde vores vandring. Det var en rigtig flot tur ved kysten. Det var en ret flad rute, og på vejen kom vi forbi Cleopatras Pool, hvor der faktisk var en vandrutsjebane i klipperne. Vi kom også til nogle små strande hvor vi kunne holde pause, det var en rigtig flot tur. Vi var tilbage sidst på eftermiddagen, og efter et isstop bestemte vi os for at køre vestpå. Vi er nu ca. halvvejs, og her har vi fundet en campingplads, så vi kan få os et lille bad i morgen tidlig, det er vist ved at være tiltrængt. Vi undskylder de manglende billeder, men nettet her er ikke særlig godt, så vi lægger nogle på når vi kan, under de gamle indslag.

Nelson

I går var det lørdag den 11. Februar, og da vi havde spist morgenmad, var vi klar til at køre ind i byen til marked og handle, men bilen kunne ikke starte. Dagen inden havde vi været inde i byen for at spise, og da vi så kom tilbage var lyset på bilen tændt. Naboerne var kede af at de ikke havde kunnet gøre noget. Der var ikke så meget at gøre ved det; bilen var DØD. Vi fik ringet til AA, og de ville sende en mand hurtigst muligt. Vi blev enige om at Mads ventede ved bilen, og Jeppe og jeg gik ind i byen for at gå på marked. På vejen derind mødte vi AA-bilen, så de var ret hurtige.
Jeppe faldt i søvn mens vi var på marked i Nelson, de havde ellers mange spændende ting. De solgte en masse lokale råvarer, og jeg fandt sågar noget der mindede om rugbrød. Senere mødtes vi med Mads. Så fik vi kigget lidt mere. Der var også en del, der solgte kunsthåndværk, vi fik dog kun købt rugbrødet og lidt frugt og grøntsager.
Bagefter skulle der storhandles i Countdown (supermarkedet). Her fik vi købt ind til de næste par dage. Så kørte vi op med Abel Tasman National Park, det er New Zealands mindste nationalpark. Vi kørte til Marahau hvor vi legede lidt ved stranden. Det blæste en hel del, men Jeppe syntes det var alletiders at kravle op og ned i de store huller Mads havde gravet. Vi fik også booket en vandtaxi til i dag, så vi kunne komme på en vandretur. Vi havde fundet et freedom camping-sted ikke langt derfra (W F Moss Scenic Reserve), så der kørte vi ned. Vejret var fantastisk, så vi hyggede med grill og leg, den eneste ulempe var de mange sandflies som blev ved med at spise os, og som vi havde jagt på inden vi gik i seng.

Marlborough

I dag, fredag den 10. Februar, sov vi længe, altså næsten til kl. 9. Det var skønt. Efter en langsom morgen tog vi af sted for at udforske Marlboroughs Vinland. Vi var lidt i tvivl om hvordan vi lige skulle gribe det an, men da vi kom til vinlandet var det svære at vælge hvilken vingård vi skulle besøge. Der var vinmarker overalt, og alle stederne var der vinsmagning. Vi var inde tre forskellige steder. Da der ikke er nogen af os der ved så meget om vine, købte vi bare dem der smagte bedst. De var ellers meget søde til at fortælle os om druerne og om hvordan planterne vokser, og hvordan vinen er lavet og hvor gammel den er. Vi fik købt et par flasker, som vi glæder os til at drikke. Bagefter kørte vi til Nelson. Vi havde fundet en stor Freedom Camping-plads ved havnen. Da vi havde parkeret, gik vi op i byen for at få lidt information om Abel Tasman National Park, og så få noget mad. Vi fandt et dejligt indisk sted, med en lille gårdhave. Vi valgte den store menu, med 4 forskellige ting til forret og 4 til hovedret og så dessert, og så selvfølgelig mango lassi til. Det var virkelig lækkert, og Mads gjorde en god indsats for at få det hele spist. Bagefter gik vi overfor, hvor der lå en kirke som var en bar, her fik vi en øl inden vi gik hjemad. På turen hjem var Mads helt presset, da han mente hans maveskind er for lille. Nu sidder vi i camperen og Jeppe sover. Udenfor er der lidt fest, det minder lidt om et festivalsted, hvor folk sidder i klumper og snakker, drikker øl og hører musik. Lidt spændende om det fortsætter hele natten.