Forfatter: tina

Udgivet den

Picton

I dag er det torsdag den 9. Februar, og vi er kommet til sydøen. Vi overlevede natten på parkeringspladsen i Wellington centrum. Vi måtte have gang i vækkeuret, selvom det ikke var med vores gode vilje, og Mads har brugt det som undskyldning hele dagen at det er derfor han var træt. Færgeturen fra nord til syd tog tre og en halv time, det er var en fin tur. Jeg tror de fleste kendte Jeppe da vi kom i land, han kravlede rundt og vinkede og smilede til alle.
Da vi kom i land i Picton gik vi en tur op i byen og fik lidt frokost, inden vi kørte ud til det camperspot vi havde fundet. Eftermiddagen blev brugt ved camperen, hvor vi lige skulle have vasket lidt tøj, drukket lidt øl, leget med sandting, have et lækkert langt bad og ryddet lidt op inden aftensmaden. Vi grillede, og Mads mente han lignede en amerikaner med grillen i bilen og en øl i hånden. I morgen skal vi formentlig ud og se på nogle vinmarker. Det er forøvrigt et rigtig sjovt sted vi bor, med små hyggelige finurligheder på pladsen.

Udgivet den

Wellington

I dag, onsdag den 8. Februar, kørte vi efter morgenmaden mod Wellington. Det var en ret lang og kedelig vej, men vi kunne kigge på en masse får på markerne omkring os. Pausen blev på en dumpsation, så vi lige kunne få tømt tanken, så der ikke længere er oversvømmelse på “badeværelset”.
Lidt efter middag ankom vi til Wellington, som er hovedstaden i New Zealand, men ellers en ret lille og hyggelig by. Vi har drukket kaffe, været på Te Papa Museum, hvor vi dog måtte gå ud igen, da Jeppe var i råbehumør. Han syntes åbenbart det gav en god klang eller at det var kedeligt. Så gik vi en tur op og tog Wellington Cable Car, det var en fin lille tur. På toppen lå botanisk have, så der gik vi lidt rundt og legede på legepladsen, lige til Jeppe faldt på hovedet og fik en bule i panden.
Så gik vi tilbage ned i byen, hvor vi havde bestemt os for at spise på en malaysisk restaurant, som en af guidebøgerne anbefalede. Det var også virkelig god mad, men puh hvor en larm derinde, det var værre end i Malaysia.
Nu holder vi på en parkeringsplads i en sidegade til Cuba Street (som er en af de hippe gader), her skal vi sove i nat. Det bliver spændende hvor meget larm der bliver. I morgen skal vi med færgen til sydøen allerede kl 9. Det er mærkeligt vi allerede er færdige på nordøen, tiden er bare fløjet afsted. Det skulle være en fin sejltur til sydøen, så håber vi bare på godt vejr.

Udgivet den

Tongariro National Park

I dag, tirsdag den 7. Februar, prøvede vi på at stå tidligt op. Det lykkedes da også næsten, men så havde vi lige lidt ting vi skulle nå, inden vi skulle køre. Mads skulle blandt andet ud på en hængebro, som lå lige ved camperstedet (Pillars of Hercules, den var han meget begejstret for), så vi kom først op til Tongariro National Park ved 10-tiden. Vejret var desværre ikke for godt, en del skyer og ret meget blæst.
Vi startede med at gå turen Tongariro Alpine Crossing, og så ville vi se vejret (og Jeppe) an undervejs. Først gik vi gennem regnskov på fint anlagte stier, derefter kom vi ud i mere åbent terræn. Jeppe hyggede bag på Mads i sin bærestol, og “sang” lidt for os på vej opad.
Efter nogle timer kom vi til Ketetahi hytten, her var en fin udsigt og vi holdte en god frokostpause. Jeppe var i fint humør, så vi bestemte os for at fortsætte opad. Der blev stærkere vind, og vi var kommet godt op i skyerne. Vi gik indtil vi nåede til de flotte søer, som man i klart vejr kan se, og som er så fine, men vi kunne kun se skyer og blæst, så vi valgte at vende om inden vi nåede til kraterne. Det var rigtig ærgerligt, men vejret var ikke lige med os. Jeppe var heller ikke så begejstret mere på vej ned, han syntes det blæste for meget til at han kunne få en ordentlig lur i stolen, så han sad og brummede lidt på turen ned.
Vi var nede igen ved 17-tiden og selvom vi ikke fik gået hele turen, syntes vi faktisk det var en ret god dag, og vi blev godt trætte i benene. Vi kørte sydpå til Mangaweka, hvor vi har fundet en godt død campingplads, hvor vi skal overnatte, inden turen går til Wellington i morgen.

Udgivet den

Wai-O-Tapu

Nå så skal jeg så lige prøve at huske hvad der skete i mandags. Da Mads skulle lægge indslaget ind, kom han til at slette i stedet for at kopiere, graaaa! Nu skylder han vist BIG time! Næste gang bliver det på papir, så kan jeg sende det hjem til jer med flaskepost.
Nå men vi vågnede op ved de termiske bade som vi desværre ikke nåede at bade i fra morgenstunden da vi skulle hen og se Lady Knox-gejseren, som kl 10.15 sprutter vand op efter at en mand har hældt lidt sæbe i. Det var det helt store show, og der blev filmet og taget max billeder. Bagefter gik vi ind i parken Wai-O-Tapu, hvor jeg især havde glædet mig til at se champagnepoolen, den var SÅÅ fin. Vi gik også rundt og så alle de dampende kilder og mystiske fænomener. Da vi havde set det hele tog vi til den boblende mudderpøl, det var ret mærkeligt at se kogende mudder.
Så kørte vi til landsbyen Whakarewarewa. Her startede vi med at se et show de lokale optrådte med. De sang, dansede og spillede. Jeppe syntes det var alletiders, og sad og headbangede og klappede, han blev dog ret skræmt og ked af det, da de dansede deres krigsdans. Bagefter fik vi taget billeder med dem, ren action. Da showet var færdig, var det egentlig meningen at vi skulle med på en rundvisning med en af de lokale, men Jeppe og jeg pjattede for meget, og fik overtalt Mads til at vi i stedet selv skulle gå rundt og se landsbyen. Det var en blanding mellem Christiania og Finnebyen, små hyggelige træhuse med små finurligheder. Vi så også den berømte gejser Pohutu, som spruttede i lang tid.
Da vi havde fået nok af alle disse naturfænomener kørte vi sydpå. Vi havde fundet en freedom camping tæt på Tongariro National Park. På vejen købte vi take away, som vi spiste i en lille park, indtil der kom en storm så, Jeppe og jeg frøs og løb hen i camperen. Campingpladsen viste sig at være ude i en skov og hed Pillars of Hercules. Jeg var glad for Mads var med, ellers havde jeg syntes det var for uhyggeligt.

Udgivet den

Rotorua

I går, søndag den 5. Februar, startede vi med at køre til Rotorua. Der havde været en heftig aktivitet på p-pladsen i løbet af natten. Da vi kom til Rotorua, gik vi i det polynesiske spa. Vi blev nødt til at vælge familieafdelingen, da vi jo har Jeppe med. Der var en stor pool og to mindre pools, det fede ved stedet er jo at vandet er naturligt opvarmet af de varme kilder, ellers mindede det meget om enhver anden svømmepøl. De havde også en masse andre termiske bade som så meget lækre ud, men det må blive en anden gang. Vi hyggede os i poolen, og Jeppe fik dykket lidt, så han var glad.
Bagefter gik vi en tur op i byen, som var helt flad og eftersom det var søndag også stille og rolig og ret død. Vi fandt dog Eat Streat, hvor der lå en del forskellige restauranter. Vi havde bestemt os for indisk, da vi så havde sat os, kom en venlig tjener og sagde af de desværre lukkede kl 14 (typisk når vi nu endelig havde bestemt os for noget). Nå men vi fik pizza hos naboen i stedet for. Da vi var færdige, gik vi en tur ned til havnen. Her havde der været marked, men det var desværre ved at lukke ned. Der lugtede til gengæld pænt meget af prut i hele byen, og det var ikke Jeppe, men svovlgasserne. Til sidst gik vi en tur i Government Gardens og forbi museet, som desværre var lukket på ubestemt tid, da de var ved at renovere. Det så ellers fint ud.
Så kørte vi ud til Waikite Valley Thermal Pools, hvor vi også skulle overnatte. Vi fik fyldt vand på camperen efter at have lånt en slange fra en anden dansker, og så fik vi vasket tøj mens vi nød de lækre pools med udsigt til alle de boblende kilder og det kogende vand, der løb gennem landskabet. Det var rigtig lækkert, og vi blev da også så medtaget at vi glemte at få lavet aftensmad, så det endte med at vi startede på at grille alt for sent, og Jeppe blev træt og pylret, så vi måtte putte ham. Det endte med at det var blevet mørkt og vi måtte spise kold mad hver for sig. Sådan kan det gå når man gerne vil det hele.

Udgivet den

Hot Water Beach

I dag (lørdag) var vi oppe allerede før 6. Vi skulle til Hot Water Beach, her skal man komme fra cirka en time før lavvande til en time efter. Vi kom ved halv 7-tiden og det var virkelig koldt, termometeret i bilen sagde 8 grader. Så var det på med badetøjet og ned på stranden, det føltes virkelig dumt. Lige indtil vi fik gravet os et hul så stort at vi kunne ligge deri, for der kom nemlig varmt vand nedefra.
I det første hul vi gravede, var vandet kogende, så vi måtte grave et nyt. Vi lånte en skovl af nogle andre, da vi kun havde bevæbnet os med en spand og en fejebakke (det var hvad vi kunne finde i bilen). Jeppe, som var blevet vækket og plejer at være godt morgengrumpy, var i sit es. Det var fedt med det store badekar, så han svømmede, plaskede og havde en fest. Det var en virkelig anderledes og meget fascinerende oplevelse og en virkelig god måde at starte dagen på.
Da klokken nærmerede sig halv ni var vi tilbage i bilen og havde bestemt os for at køre videre. Vi kørte til Tauranga, her fik Mads sig en middagslur i bussen mens Jeppe og jeg gik på tur. Vi legede lidt på legepladsen, der var også små springvand man kunne bade i og så gik vi en tur op i byen. Vi fandt en skrammelbutik hvor vi købte 3 spande, 7 skovle, en vandkande og en masse andet sandlegetøj (vi havde jo ikke Mads med til at begrænse os).
Da Mads havde sovet fik vi lidt at spise, inden vi kørte mod Papamoa. Her fandt Vi en parkeringsplads, hvor vi måtte campere, med udsigt over vandet. Vi tog en lille badetur og Jeppe (og især Mads) hyggede sig i sandet med alle de nye sandting. Så blev det tid til bad og så har vi lige været på indkøb så vi kan overleve de næste par dage. I morgen går turen til Rotorua.

Udgivet den

Hahei

I går (fredag den 3. Feb) var en rigtig køredag. Vi kørte hele vejen fra Bay of Islands til Hahei (nær Hot Water Beach). Vi kørte allerede da vi havde spist morgenmad og lige indrettet lidt mere i camperen, det tager altså en del tid lige at finde ud af hvor alt vores grej skal pakkes hen.
Vi havde kun en lille pause inden Auckland, her øvede Jeppe sig i at gå på line, og så spiste vi frokost. Desværre ramte vi fredagsmyldretrafikken gennem Auckland, så der var en hel del kø, og det tog noget længere tid end forventet. Vi kunne heldigvis følge med på Tomtom, og nåede til Hahei inden det blev mørkt. Her fandt vi vores første freedom camping, som var en fin parkeringsplads på toppen af et bjerg. Vi havde den skønneste udsigt over havet, med klipper og strand. Desværre missede vi solnedgangen, da det var lige midt i spisetid. Vi måtte igen sidde halvt i camperen, da der er en frygtelig masse måger allevegne.
Da vi havde spist gik vi en tur ned til den lille by. Vi tog stien, som blev ret offroad og bestemt ikke klapvognvenlig, så Jeppe fik sig en vild tur og vi måtte løfte vognen en del af vejen. Da vi kom ned i byen var alt stort set lukket, så ingen godnat-is til os.

Udgivet den

Bay of Islands

I morges var vi tidligt oppe, så tidligt at Jeppe måtte have sin havregrød med i en doggybag. Så blev vi kørt til båden som vi skulle sejle med. Vi havde kun sejlet ganske kort da vi så delfiner, der var en hel flok. De var søde at svømme tæt på båden, dog gav de ikke lige et lille show med spring osv.

Da vi havde taget cirka 400 billeder af dem sejlede vi videre, til vi mødte tre pingviner, som var ude på en lille svømmetur, det var lidt hyggeligt. Senere sejlede vi forbi en haj, den var dog hurtigt væk igen. Vejret var perfekt og Jeppe fik sig en lille lur i bærerygsækken, mens vi sejlede gennem Hole in the Rock, som jo bare var et hul i en klippe. Det seje var dog at sejle gennem det “lille” hul. Bagefter havde vi en lille pause på en af de mange øer. Her fik vi hygget, spist og kravlet lidt rundt, inden sidste del af turen, som gik til Russell. Her havde vi et par timer, hvor vi spiste lidt frokost og gik en tur, inden vi sejlede tilbage til Paihia.

Vi blev hentet af en bus som vi fik til at sætte os af ved et supermarked. Chaufføren spurgte hvordan vi så ville komme hjem, og da vi sagde vi ville gå syntes han godt nok det lød som en lang tur. Den var da også over to bjergtoppe, og lidt længere end vi lige huskede. Da vi kom tilbage svømmede Mads en tur hen under vandfaldet (Haruru Falls), det syntes han var skønt. Til aften grillede vi og da vi sad og spiste kom en langbåd med 30 mænd/drenge i bar overkrop sejlende og syngende “Op ad åen”, det var aftenens underholdning.

Udgivet den

Waipoua

I dag (onsdag) startede vi stille og roligt og den var næsten middag inden vi kørte mod skoven (Waipoua Forest) vi startede med en lille picnic hvor vi fik lidt frokost og Jeppe dykkede i floden, inden vi kørte op for at se de store Kauritræer, vi så først de fire søstre og så det næststørste (The Father of the Forest), det var kæmpe 16,4 meter rundt om stammen. Desværre måtte vi kun se det på afstand, da rødderne ellers kan finde på at dø. Bagefter kørte vi hen for at se det største (Tane Mahuta) det var enormt og virkelig fascinerende. Da vi havde set nok træer, kørte vi vestpå mod Bay of Islands, her har vi så fundet et campingsted lige ved et lille vandfald (Haruru Falls). Den eneste ulempe er at der er fyldt med måger, så vi måtte desværre spise indenfor. Nu er Mads og Jeppe gået op for at booke os på en bådtur til i morgen, hvor vi vil ud at se delfiner og måske hvaler.

Udgivet den

Kai Iwi Lakes

Tirsdag den 31. Jan hentede vi vores autocamper. Der var nogle papirer der skulle udfyldes og vi skulle have en intro samt vises rundt i vores hjem for den næste måned. Det gik der er par timer med og Jeppe nåede da også lige at charmere et par gamle damer, der gerne ville have ham med på tur.
Ved middagstid kom vi på vejen og det gik ret smertefri da Mads lige havde fundet ud af at bilen jo ingen kobling har 🙂 men så fik vi da testet sikkerhedsselerne. Så kørte vi nordpå, da vi havde en idé om at nå til Waipoua forest. Det gjorde vi dog ikke helt, men fandt et skønt sted ved Kai Iwi Lakes. Det var ned til søen, så vi fik lov at spise til den fineste solnedgang. Da det blev mørkt trak vi ind i autocamperen. Det var ret meget kaos med ting overalt, men vi fik flyttet lidt rundt og lavet den store seng hvor vi alle skulle sove. Der viste sig dog at være lidt ting vi lige skulle vænne os til, blandt andet køleskabet der larmer, sengen der går lidt op i siderne osv., men mon ikke vi bliver vant til det de næste 27 nætter,