Nå så skal jeg så lige prøve at huske hvad der skete i mandags. Da Mads skulle lægge indslaget ind, kom han til at slette i stedet for at kopiere, graaaa! Nu skylder han vist BIG time! Næste gang bliver det på papir, så kan jeg sende det hjem til jer med flaskepost.
Nå men vi vågnede op ved de termiske bade som vi desværre ikke nåede at bade i fra morgenstunden da vi skulle hen og se Lady Knox-gejseren, som kl 10.15 sprutter vand op efter at en mand har hældt lidt sæbe i. Det var det helt store show, og der blev filmet og taget max billeder. Bagefter gik vi ind i parken Wai-O-Tapu, hvor jeg især havde glædet mig til at se champagnepoolen, den var SÅÅ fin. Vi gik også rundt og så alle de dampende kilder og mystiske fænomener. Da vi havde set det hele tog vi til den boblende mudderpøl, det var ret mærkeligt at se kogende mudder.
Så kørte vi til landsbyen Whakarewarewa. Her startede vi med at se et show de lokale optrådte med. De sang, dansede og spillede. Jeppe syntes det var alletiders, og sad og headbangede og klappede, han blev dog ret skræmt og ked af det, da de dansede deres krigsdans. Bagefter fik vi taget billeder med dem, ren action. Da showet var færdig, var det egentlig meningen at vi skulle med på en rundvisning med en af de lokale, men Jeppe og jeg pjattede for meget, og fik overtalt Mads til at vi i stedet selv skulle gå rundt og se landsbyen. Det var en blanding mellem Christiania og Finnebyen, små hyggelige træhuse med små finurligheder. Vi så også den berømte gejser Pohutu, som spruttede i lang tid.
Da vi havde fået nok af alle disse naturfænomener kørte vi sydpå. Vi havde fundet en freedom camping tæt på Tongariro National Park. På vejen købte vi take away, som vi spiste i en lille park, indtil der kom en storm så, Jeppe og jeg frøs og løb hen i camperen. Campingpladsen viste sig at være ude i en skov og hed Pillars of Hercules. Jeg var glad for Mads var med, ellers havde jeg syntes det var for uhyggeligt.