Wellington

I dag, onsdag den 8. Februar, kørte vi efter morgenmaden mod Wellington. Det var en ret lang og kedelig vej, men vi kunne kigge på en masse får på markerne omkring os. Pausen blev på en dumpsation, så vi lige kunne få tømt tanken, så der ikke længere er oversvømmelse på “badeværelset”.
Lidt efter middag ankom vi til Wellington, som er hovedstaden i New Zealand, men ellers en ret lille og hyggelig by. Vi har drukket kaffe, været på Te Papa Museum, hvor vi dog måtte gå ud igen, da Jeppe var i råbehumør. Han syntes åbenbart det gav en god klang eller at det var kedeligt. Så gik vi en tur op og tog Wellington Cable Car, det var en fin lille tur. På toppen lå botanisk have, så der gik vi lidt rundt og legede på legepladsen, lige til Jeppe faldt på hovedet og fik en bule i panden.
Så gik vi tilbage ned i byen, hvor vi havde bestemt os for at spise på en malaysisk restaurant, som en af guidebøgerne anbefalede. Det var også virkelig god mad, men puh hvor en larm derinde, det var værre end i Malaysia.
Nu holder vi på en parkeringsplads i en sidegade til Cuba Street (som er en af de hippe gader), her skal vi sove i nat. Det bliver spændende hvor meget larm der bliver. I morgen skal vi med færgen til sydøen allerede kl 9. Det er mærkeligt vi allerede er færdige på nordøen, tiden er bare fløjet afsted. Det skulle være en fin sejltur til sydøen, så håber vi bare på godt vejr.

2 Replies to “Wellington”

  1. Go’ morgen I 3. Håber I har en god sejltur. Kan man også bade på sydøen. 🙂
    Gi’ lige Jeppe et klem fra mig. Han får et dyt på næsen hver gang jeg går forbi kalenderen.

    1. God nat.
      Vi har lige fået ugens bad, det var dejligt varmt, altså under bruseren.
      Jeg gav ham et dyt på næsen, da jeg så din besked.

      Mads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *