I dag, tirsdag den 28. Februar, vores sidste dag i New Zealand. Det var lidt svært at komme op i morges, det var bare ligesom at man ikke ville i gang med den sidste dag. Men vi kom da afsted inden frokost, og gik ind til byen og gik rundt og ledte efter et gourmetpizzasted, vi havde set en reklame for. Det var ikke sådan lige at finde, så vi blev godt sultne inden vi langt om længe fandt stedet og fik bestilt pizza.
Med fyldte maver gik vi videre rundt i byen. Vi kom blandt andet forbi et sted med 185 hvide stole til minde for de 185 ofre for jordskælvet. Derefter gik vi i Re:START Mall og shoppede de sidste ting, inden vi tog ind og så Quake-udstillingen om jordskælvene. Det var ret skræmmende, især at høre beretninger fra nogle af de overlevende fra de sammenstyrtede bygninger.
Bagefter fandt vi The Commons, hvor vi legede på græsset. Der lå nogle gamle fodbolde, så det var alletiders. På vej hjem legede vi på legepladsen i botanisk have. Jeppe prøvede om han ikke kunne fange nogle gråspurve, men heldigvis lykkedes det ikke for ham. Så fandt vi et kinesisk spisested, som Mads var meget begejstret for, både maden og indretningen. Nu har vi fået pakket de sidste ting sammen, og vi har et helt rum til souvenirs tilbage, så det er genialt.
Taxien er bestil til i morgen kl 7.45, og så flyver vi først til Auckland, derefter til Singapore, hvor vi har en 5 timer, så til København, hvor vi gerne skal lande torsdag morgen kl. 6, og så må vi se om vi har råd til en togbillet til Aarhus. Jeg er ret overbevist om at Jeppe har nogle bedsteforældre, der glæder sig rigtig meget til at se ham igen. (Og selvfølgelig også Mads og mig :-))
Det har været den fedeste tur, og vi har fået nogle fantastiske oplevelser sammen, og hvor er det et nemt land at rejse rundt i, og hvor er det lækkert at rejse med Jeppe, som bare har været så sej på hele turen og charmeret alle han er kommet i nærheden af. Så må vi bare til at planlægge hvor vi skal fejre hans 2 års fødselsdag 🙂
Christchurch
I dag, mandag den 27. Februar, skulle vi pakke færdig og have gjort camperen ren inden aflevering. Det tog det meste af morgenen og formiddagen. Så kørte vi til Christchurch, hvor vi var så heldige at vi allerede kunne tjekke ind da vi kom. Det betød at vi kunne smide alle vores ting ind på hotelværelset, og så lige få ordnet det sidste i bilen.
Vi afleverede bilen ude ved lufthavnen. Vi havde kørte lige over 4700 km, det er da meget godt gået på fire uger. Vi mødte nogle andre danskere, som vi delte en taxi med ind til byen. Det har været en lidt underlig dag i byen. Vi har bare tullet rundt og set på byen. Store dele af bymidten blev ødelagt under jordskælvet i 2011, og det er virkelig mærkeligt at gå rundt mellem de store ødelæggelser, hvor der er kraner, arbejdsmænd og masser af tomme grunde (som nu bliver brugt til parkeringspladser), samtidig med at de genopbygger. Man kan se de ønsker at bevare nogle af deres gamle bygninger, som er støttet af store jernstolper.
Det fedeste var at vi fandt en ny, kæmpe legeplads med “vandland”, gynger, klatrevægge, rutsjebaner og en masse andet sjovt. Der skal vi tilbage til i morgen. Til aften fik vi igen indisk mad, inden vi gik gennem botanisk have (som er virkelig fin), hjem til hotellet.
I morgen er det sidste dag i New Zealand 🙁 Vi er nu ikke helt klar til at komme hjem endnu.
Hanmer Springs
I går, søndag 26. Februar, kørte vi en tur til Hanmer Springs. Det regnede og var kun 12-13 grader, så vi havde besluttet at det var en alletiders idé at tage i badeland. I Hanmer Springs har de et stort badeland med varme kilder. Jeppe var MAX glad, da han fandt ud af at vi skulle bade. Det var måske også lige et par dage siden han (og Mads) havde fået et bad. Der var en masse forskellige pools, og Mads og jeg snød os til en tur med baderinge ned i en tragtligende rutsjebane.
Da alle havde fået badet nok, gik vi en lille tur i byen, som mindede meget om en rigtig afterski-by. Vi kunne ikke helt bestemme os for hvilken campingplads vi ville sove på, da ingen af dem havde fået særlig gode anmeldelser på campermate. Vi valgte en, og da vi så skulle betale, sagde damen at det var uden strøm (og vi havde brug for strøm til varme), så kørte vi sydpå til vi kom til Leithfield Beach, hvor der lå en campingplads ned til vandet.
Så begyndte vi den store pakning og oprydning. Da vi havde pakket lidt, var det tid til aftensmad. Vi havde set en cafe oppe ved hovedvejen, så der gik vi op. Cafeen var desværre lukket, og der var ikke andet i nærheden, så vi måtte spise rester (og havregryn, hvilket passede Jeppe meget godt). Da vi ikke gad pakke mere, gik vi i seng.
Banks Peninsula, Akaroa pt. 2
I går og i dag har vi været ude på Banks Peninsula…
Vi havde egentlig tænkt vi skulle lidt til stranden her i morges, men det var overskyet, så vi tog i stedet tilbage til Akaroa, hvor vi havde set det skulle være Farmers Market. Markedet bestod af 5 boder; en kagebod, to olivenolieboder, en brødbod og en altmulig bod, så det var lidt tamt. Da vi gik lidt længere hen var der dog også et par boder, en solgte små kjoler og en æblemost, og så var der en mand der gerne ville spå mig, men jeg takkede pænt nej. Til frokost fandt vi et pandekagested, hvor vi fik fyldte pandekager. Det var lækkert. Senere kørte vi nordpå gennem Christchurch og op til Amberley Beach, hvor vi har slået lejr til i morgen. Stranden ligger lige ved siden af, men er desværre en stenstrand. Det har været fint vejr i dag, men dog blæst noget op her til aften. Fint, for i morgen skal vi til Hanmer Springs og bade i de varme kilder.
Banks Peninsula
I går (24.feb) og i dag (25.feb) har vi været ude på Banks Peninsula, som ligger lige under Christchurch. Den blev dannet af to vulkanudbrud for mange millioner år siden, nu kan man køre på det, der engang var krateret, og se ud over de mange bugter og havne. Det var en sindsygt smuk køretur på bjergvejene. Vi fandt en strand ved Okains Bay. Vi havde stort set stranden for os selv. Det var en lille bugt og vandet var fantastisk. Her hyggede vi det meste af dagen i går, inden vi kørte til Akaroa, hvor vi gik en tur på havnen. Vandet var turkisblåt, og vi skulle selvfølgelig have en is. Da vi ikke kunne finde andre steder, fandt vi en thairestaurant, men de kunne altså kun lave is med én kugle, så det måtte vi nøjes med. Da vi havde spist aftensmad, kørte vi tilbage til Okains Bay, hvor vi camperede i nat.
Moeraki (Boulders)
I dag, torsdag den 23. Februar, startede vi med en gåtur hen langs stranden for at se Moeraki Boulders, som er store stenkugler, der ligger på stranden. Det tog en halv times tid at gå derhen. Det var meget sjovt at se stenkuglerne, og på vej tilbage så vi også nogle i klipperne, som var ved at blive dannet. Mads spottede også en pingvin, på meget nært hold endda. Desværre var den helt død, så det var ikke så godt.
Vi skulle være tilbage inden 10.45, hvor stranden var stort set forsvundet, da det var blevet højvandet. Da vi havde pakket camperen sammen, kørte vi nordpå mod Christchurch. Vi havde bestemt os for at overnatte i Rakaia, men da vi spurgte på campingpladsen, fik vi at vide at der var fiskerkonkurrence i byen, og at alle fiskerne ville feste igennem hele natten, så vi besluttede os for at køre videre. Jeg skulle tisse og lånte lige toilettet på campingpladsen. Det skulle jeg så ikke have gjort. Da jeg kom tilbage til camperen, talte Mads med en mand, der kom forbi på en havetraktor. Han spurgte aggressivt om han kunne hjælpe os med noget, vi forklarede at vi lige havde talt med damen i receptionen og overvejede at køre videre, da vi ikke ville feste hele natten. Han spurgte om jeg havde brugt toilettet, og da jeg svarede ja, flippede han helt ud og mente jeg var det mest uforskammede menneske han længe havde mødt, og at jeg havde stjålet fra ham. Jeg sagde pænt at det måtte han da virkelig undskylde, men han var møg sur og sagde at det kunne alle jo sige bagefter. Han er den første og eneste sure og ikke imødekommende newzealender vi har mødt, så vi skyndte os derfra, da vi havde betalt ham 5 dollars for at jeg LÅNTE toilettet (jeg stjal det altså ikke). For lige at ryste ham af os, fandt vi et sted at få en is, og så er vi kørt til en freedom camping lidt udenfor Christchurch, hvor vi skal sove i nat. Sov godt og god karma herfra.
Otago & Hampden
I dag (22. Feb) har vi haft en rigtig dyredag. Vi startede med at køre ud på Otago Peninsula, det var en fin tur ud, hvor vi kørte lige ned til vandet. Vi havde bestemt os for at køre ud til albatroscenteret. De ældre mennesker, vi mødte forleden, havde fortalt os at man sagtens kan se albatrosserne fra parkeringspladsen. Da vi kom derud var der dog ikke meget at se, vi kiggede op i centeret hvor de ville have 50 dollars (250 kr.) pr. person for at lukke os ind. Det ville vi lige overveje, det var da lidt dyrt. Så vi gik ned og så på sælerne, der legede i vandet. Det var hyggeligt. Bagefter gik vi op til camperen for at spise frokost, og mens vi sad der med vores ostesandwich, kom der lige et par albatrosser flyvende over os. Det var lidt cool. Det er virkelig en stor fugl. Mads nåede lige at fange den ene på kameraet, men den var ret langt væk, desværre. Men vi så dem, hurra, og vi var glade, og så sparede vi lige 500 bobs 🙂
Bagefter kørte vi op mod Hampden, hvor vi havde udset os en campingplads. Vi bliver desværre nødt til at finde campingpladser med strøm nu, da batteriet i camperen ikke rigtig kan trække det hele. Nå men her kom vi op i eftermiddags, ejeren var rigtig flink, og fortalte os hvordan og hvornår vi kunne komme ud til Moeraki Boulders (det er kun når der er lavvandet man kan gå langs stranden derud), hvor vi kunne se pingviner og hvor vi kunne købe fish and chips.
Det regnede ret meget, så vi besluttede os for at vente med stenene. I stedet gik vi på café til en lille eftermiddagssnack (den havde ejeren for resten også anbefalet). Vi fik lidt kaffe og kage, og så blev klokken fem og vi skulle ud for at se pingviner (håbede vi da), og WOW vi blev ikke skuffet.
Da vi kom derud, var de allerede kommet på land. Jeg tror der var en 15 stykker, der stod og lå på klipperne. De var ret store, og det var virkelig vildt at se dem i deres naturlige omgivelser. Da vi gik rundt, var vi lige ved at gå ind i nogle sæler, der havde lagt sig helt på toppen af klipperne. Vi skulle lige fotografere Jeppe sammen med dem, og bagefter, da Jeppe sidder på Mads’ skulder, siger Mads: “Nu skal du ikke spise alt det sællort du har siddende på fødderne,” og da jeg kigger på ham, er han bare helt sort i hovedet, yarkkk. Nå men så har han prøvet det, mon det også bliver en delikatesse engang? Der var masser af sæler, der legede, og nogle lå og sov, men det fedeste var stadig at se pingvinerne.
Vi fik selvfølgelig fish and chips til aften, og gik derefter en kort tur til stranden. På vej tilbage så vi en mark med ænder, kaniner, får, gæs og lamaer, det var altså en god blanding, ligesom i vores “baghave,” hvor vi har en andedam og en kirkegård (ren hygge). Nå men så må vi hen til de store sten i morgen, inden turen går videre nordpå.
Dunedin (St. Clair)
I går (21. Feb) vågnede vi op til et fladt dæk, jeg havde lige sagt at alt bare var for nemt og fungerede. Heldigvis opdagede vi det inden vi kørte afsted, det var HELT fladt. Vi ringede til AA, som havde travlt, men sendte en mand fra et andet firma. Han kom efter kort tid. Han viste os dækket, som var helt flænset. Han fortalte at det sikkert var nogle småsten, der havde ødelagt wirerne. Han måtte se om han kunne skaffe os et nyt, det kunne han heldigvis, så det var fedt at vi var on the Road Again.
Vi kørte mod Dunedin, hvor vi havde bestemt os for at tage på St. Clair strand. Det var en hyggelig strand, med mange der prøvede at surfe lidt. Vi fik gravet nogle huller, og badet lidt i det kolde vand. Jeppe syntes det var sjovt med bølgerne, men også ret koldt. Det var en rigtig hyggelig og afslappende dag, næsten som en badeferie. Vi sov på et freedom camping-sted udenfor Dunedin, det var rigtig fint, men desværre var alle de gode pladser med havudsigt taget.
Cathedral Caves… eller Nugget Point
I dag, mandag den 20. Februar, vores sidste hele mandag i camperen, er vi kommet til østkysten. Vi startede med at køre sydpå, og skulle ned til Cathedral Caves, men i første omgang kom vi til at køre for langt, og kom så til McLeans Falls, som vi gik en tur ind og så på. Det var fint. Da vi så kom tilbage og skulle mod caves’ne, viste det sig så at den vej vi skulle dreje ned af ikke fandtes (endelig lidt spænding, jeg havde lige nævnt for Mads hvor VIRKELIG nemt det er at rejse rundt her, frem for Asien eller Afrika.) Nå men vejen kom så lidt længere fremme, man kan kun komme ned til Caves når der er lavvandet. De åbnede så først porten kl. 15, og vi var der allerede 13.30. Det gad vi ikke vente på, så vi kørte mod Nugget Point.
Her er der mulighed for at se søløver, sæler og pingviner. Vejret i dag har dog været meget mærkeligt, lidt som om skyerne er faldet ned fra himlen, så det har været svært at se noget, og vi har også gået og kørt igennem flere skyer i dag. På Nugget Point hørte vi søløverne, der larmede, men vi kunne desværre ikke se helt derned. Vi var dog heldige at se nogle sæler, der legede på den anden side af kysten. Vi håbede på at se de guløjede pingviner, men de var desværre ikke at se i dag. Men vi tror nok at vi får flere muligheder op ad kysten.
Vi har forresten leget fårehyrder i dag. På vejen mødte vi en kæmpe fåreflok. Der kom en bonde ræsende på en ATV med et får liggende på køleren, det så ret vildt ud. Men han hyggede og råbte efter fårene, mens jeg prøvede at fange et foto af ham.
Vi overnatter i Balclutha, hvor vi var på indisk restaurant igen, endnu en gang med for meget, men rigtig god, mad.
Te Anau
I går, søndag den 19. Februar, kørte vi fra Milford Sound (heldigvis var vejen åben) til Te Anau. Her var det egentlig meningen at vi ville have været en tur i Doubtful Sound, men vi syntes ligesom at turen i Milford Sound var nok for Jeppe, så det må blive en anden gang. I stedet bestilte vi Sunday roast på en café, men jeg må ærligt indrømme at vi blev ret skuffede (de burde vist lige tage et smut til England for at se hvordan man laver en god Sunday roast. Vi fik med lam, men det virkede som om der kun var fedt og brusk, øv øv. Tror nok vi nøjes med at se dem på markerne fremover. Vi gik en lille tur i Te Anau, som dog virkede ret død (det var jo søndag). Vi var dog i supermarkedet to gange, først for at købe brød til Jeppe og senere for at handle ind til aftensmad. Kassedamen huskede Jeppe, og syntes han var very cute, med de flotteste blå øjne, og hun har jo ret 🙂
Bagefter kørte vi til Dolamore Park ved Gore, hvor vi skulle overnatte. Da vi havde parkeret, kom et ældre newzealandsk par og snakkede og fortalte, det var rigtig hyggeligt. Jeppe hyggede på den store græsplæne og på legepladsen. Det var et dejligt sted.