Rotorua – New Zealand

Nå så skal jeg så lige prøve at huske hvad der skete i mandags. Da Mads skulle lægge indslaget ind, kom han til at slette i stedet for at kopiere, graaaa! Nu skylder han vist BIG time! Næste gang bliver det på papir, så kan jeg sende det hjem til jer med flaskepost.
Nå men vi vågnede op ved de termiske bade som vi desværre ikke nåede at bade i fra morgenstunden da vi skulle hen og se Lady Knox-gejseren, som kl 10.15 sprutter vand op efter at en mand har hældt lidt sæbe i. Det var det helt store show, og der blev filmet og taget max billeder. Bagefter gik vi ind i parken Wai-O-Tapu, hvor jeg især havde glædet mig til at se champagnepoolen, den var SÅÅ fin. Vi gik også rundt og så alle de dampende kilder og mystiske fænomener. Da vi havde set det hele tog vi til den boblende mudderpøl, det var ret mærkeligt at se kogende mudder.
Så kørte vi til landsbyen Whakarewarewa. Her startede vi med at se et show de lokale optrådte med. De sang, dansede og spillede. Jeppe syntes det var alletiders, og sad og headbangede og klappede, han blev dog ret skræmt og ked af det, da de dansede deres krigsdans. Bagefter fik vi taget billeder med dem, ren action. Da showet var færdig, var det egentlig meningen at vi skulle med på en rundvisning med en af de lokale, men Jeppe og jeg pjattede for meget, og fik overtalt Mads til at vi i stedet selv skulle gå rundt og se landsbyen. Det var en blanding mellem Christiania og Finnebyen, små hyggelige træhuse med små finurligheder. Vi så også den berømte gejser Pohutu, som spruttede i lang tid.
Da vi havde fået nok af alle disse naturfænomener kørte vi sydpå. Vi havde fundet en freedom camping tæt på Tongariro National Park. På vejen købte vi take away, som vi spiste i en lille park, indtil der kom en storm så, Jeppe og jeg frøs og løb hen i camperen. Campingpladsen viste sig at være ude i en skov og hed Pillars of Hercules. Jeg var glad for Mads var med, ellers havde jeg syntes det var for uhyggeligt.

I går, søndag den 5. Februar, startede vi med at køre til Rotorua. Der havde været en heftig aktivitet på p-pladsen i løbet af natten. Da vi kom til Rotorua, gik vi i det polynesiske spa. Vi blev nødt til at vælge familieafdelingen, da vi jo har Jeppe med. Der var en stor pool og to mindre pools, det fede ved stedet er jo at vandet er naturligt opvarmet af de varme kilder, ellers mindede det meget om enhver anden svømmepøl. De havde også en masse andre termiske bade som så meget lækre ud, men det må blive en anden gang. Vi hyggede os i poolen, og Jeppe fik dykket lidt, så han var glad.
Bagefter gik vi en tur op i byen, som var helt flad og eftersom det var søndag også stille og rolig og ret død. Vi fandt dog Eat Streat, hvor der lå en del forskellige restauranter. Vi havde bestemt os for indisk, da vi så havde sat os, kom en venlig tjener og sagde af de desværre lukkede kl 14 (typisk når vi nu endelig havde bestemt os for noget). Nå men vi fik pizza hos naboen i stedet for. Da vi var færdige, gik vi en tur ned til havnen. Her havde der været marked, men det var desværre ved at lukke ned. Der lugtede til gengæld pænt meget af prut i hele byen, og det var ikke Jeppe, men svovlgasserne. Til sidst gik vi en tur i Government Gardens og forbi museet, som desværre var lukket på ubestemt tid, da de var ved at renovere. Det så ellers fint ud.
Så kørte vi ud til Waikite Valley Thermal Pools, hvor vi også skulle overnatte. Vi fik fyldt vand på camperen efter at have lånt en slange fra en anden dansker, og så fik vi vasket tøj mens vi nød de lækre pools med udsigt til alle de boblende kilder og det kogende vand, der løb gennem landskabet. Det var rigtig lækkert, og vi blev da også så medtaget at vi glemte at få lavet aftensmad, så det endte med at vi startede på at grille alt for sent, og Jeppe blev træt og pylret, så vi måtte putte ham. Det endte med at det var blevet mørkt og vi måtte spise kold mad hver for sig. Sådan kan det gå når man gerne vil det hele.