Otago & Hampden

I dag (22. Feb) har vi haft en rigtig dyredag. Vi startede med at køre ud på Otago Peninsula, det var en fin tur ud, hvor vi kørte lige ned til vandet. Vi havde bestemt os for at køre ud til albatroscenteret. De ældre mennesker, vi mødte forleden, havde fortalt os at man sagtens kan se albatrosserne fra parkeringspladsen. Da vi kom derud var der dog ikke meget at se, vi kiggede op i centeret hvor de ville have 50 dollars (250 kr.) pr. person for at lukke os ind. Det ville vi lige overveje, det var da lidt dyrt. Så vi gik ned og så på sælerne, der legede i vandet. Det var hyggeligt. Bagefter gik vi op til camperen for at spise frokost, og mens vi sad der med vores ostesandwich, kom der lige et par albatrosser flyvende over os. Det var lidt cool. Det er virkelig en stor fugl. Mads nåede lige at fange den ene på kameraet, men den var ret langt væk, desværre. Men vi så dem, hurra, og vi var glade, og så sparede vi lige 500 bobs 🙂
Bagefter kørte vi op mod Hampden, hvor vi havde udset os en campingplads. Vi bliver desværre nødt til at finde campingpladser med strøm nu, da batteriet i camperen ikke rigtig kan trække det hele. Nå men her kom vi op i eftermiddags, ejeren var rigtig flink, og fortalte os hvordan og hvornår vi kunne komme ud til Moeraki Boulders (det er kun når der er lavvandet man kan gå langs stranden derud), hvor vi kunne se pingviner og hvor vi kunne købe fish and chips.
Det regnede ret meget, så vi besluttede os for at vente med stenene. I stedet gik vi på café til en lille eftermiddagssnack (den havde ejeren for resten også anbefalet). Vi fik lidt kaffe og kage, og så blev klokken fem og vi skulle ud for at se pingviner (håbede vi da), og WOW vi blev ikke skuffet.
Da vi kom derud, var de allerede kommet på land. Jeg tror der var en 15 stykker, der stod og lå på klipperne. De var ret store, og det var virkelig vildt at se dem i deres naturlige omgivelser. Da vi gik rundt, var vi lige ved at gå ind i nogle sæler, der havde lagt sig helt på toppen af klipperne. Vi skulle lige fotografere Jeppe sammen med dem, og bagefter, da Jeppe sidder på Mads’ skulder, siger Mads: “Nu skal du ikke spise alt det sællort du har siddende på fødderne,” og da jeg kigger på ham, er han bare helt sort i hovedet, yarkkk. Nå men så har han prøvet det, mon det også bliver en delikatesse engang? Der var masser af sæler, der legede, og nogle lå og sov, men det fedeste var stadig at se pingvinerne.
Vi fik selvfølgelig fish and chips til aften, og gik derefter en kort tur til stranden. På vej tilbage så vi en mark med ænder, kaniner, får, gæs og lamaer, det var altså en god blanding, ligesom i vores “baghave,” hvor vi har en andedam og en kirkegård (ren hygge). Nå men så må vi hen til de store sten i morgen, inden turen går videre nordpå.

Dunedin (St. Clair)

I går (21. Feb) vågnede vi op til et fladt dæk, jeg havde lige sagt at alt bare var for nemt og fungerede. Heldigvis opdagede vi det inden vi kørte afsted, det var HELT fladt. Vi ringede til AA, som havde travlt, men sendte en mand fra et andet firma. Han kom efter kort tid. Han viste os dækket, som var helt flænset. Han fortalte at det sikkert var nogle småsten, der havde ødelagt wirerne. Han måtte se om han kunne skaffe os et nyt, det kunne han heldigvis, så det var fedt at vi var on the Road Again.
Vi kørte mod Dunedin, hvor vi havde bestemt os for at tage på St. Clair strand. Det var en hyggelig strand, med mange der prøvede at surfe lidt. Vi fik gravet nogle huller, og badet lidt i det kolde vand. Jeppe syntes det var sjovt med bølgerne, men også ret koldt. Det var en rigtig hyggelig og afslappende dag, næsten som en badeferie. Vi sov på et freedom camping-sted udenfor Dunedin, det var rigtig fint, men desværre var alle de gode pladser med havudsigt taget.