Cashew og abe

Op 7:30 som sædvanligt, drengene spiste af det yoghurt vi havde købt dagen før, men der var også noget geleagtigt i, så det blev ikke til meget. Ud i Jeepen, og så af sted til cashewnøddesortering og -pakning. Her sad tre damer og badede i cashewnødder, lige noget for Jeppe! Vi købte lidt forskellige udgaver, og tog af sted mod cashewnøddefabrikken.

Her var der gang i den, med maskiner og mennesker over det hele, og vi fik lov til bare at vade ind. Gulvet klistrede meget, da al olien fra nøddernes andet lag skulle udvindes. Drengene var meget fascinerede, men som Tina sagde: De danske arbejdstilsynsmyndigheder skulle nok ikke komme forbi.

Efter fabrikken kom vi ud i plantagen, og drengene fik lov til at lege. De fik samlet nogle frugter, som nødderne sidder på.

Af sted med os, ud i en rismark. Jeppe trådte ved siden af den smalle sti, og røg ned i det dybe muddervand med det ene ben.

Vi tog forbi et bambuskurveflettested, hvor de delte bambussen ved håndkraft. Det var der ikke nogen af os, der skulle prøve. På den modsatte side af vejen var et lille sted med hængekøjer. Her ville guiden gerne give os en sukkerrørsjuice, men strømmen var desværre gået. Så fik vi lov til at tygge på rørene, indtil strømmen vendte tilbage. Da vi fik vores juice faldt Johan desværre ud af hængekøjen og slog sig. Da han var trøstet, satte Mads sig i samme hængekøje, og væltede bordet med juice. Ikke så heldig en dag. Det resterende juice blev drukket, men var meget sødt.

Næste stop på turen var i et bjergpas, så den aldrende Jeep kunne få sig et lille hvil. Der undrede Tina sig over at vi ikke rigtig havde set nogen dyr, og så hoppede en abe hen til os. Nogle vietnamesere håndfodrede det delvist vilde dyr.

Tilbage i bilen kørte vi nu til hotellet. Her gik vi ud for at finde en pizzarestaurant, som Tina havde fundet på nettet, da det var det, drengene gerne ville have. På vejen fandt vi en fodboldbane, som vi selvfølgelig skulle ned at prøve. Der lå en gummibold, så den spillede vi med, indtil nogle vietnamesere kom og tog den. Det var åbenbart en volleyball, som mændene spillede på banen ved siden af, mens damerne lavede fællesgymnastik.

Da vi efter en enkelt blindgyde fandt op til restauranten, gad drengene selvfølgelig ikke at have pizza, så de fik pasta i stedet. Vi andre måtte så tage til takke med den ikke-vietnamesiske mad, og vi var de eneste på den kæmpestore restaurant. Herefter var det bare at komme hjem og på hovedet i seng. Tiden løber sjovt nok fra os hele tiden.