Vi fik en fin lille morgenmad på hotellet, hvorefter vi blev hentet af en kæmpe bus i de små gader. Efter en introduktion til vores guide “Alan” og en ordentlig trafikprop i myldretiden i Ha Noi (byen i floden), kørte vi en time, inden vi skulle holde et hvil på en turistholdeplads. Her prøvede Alan at lære os om hvordan de dyrkede perler i østers, men han var lidt for meget, så vi gik igennem perlebutikken og ud og købte dyre is. Her fandt vi et stille bord i udkanten af al turistkaosset.
En times buskørsel mere, og vi var ankommet til båden. Her var dækket op til et overdådige festmåltid blandt de flotte klipper.
Rejerne var virkelig gode, og der var en masse andet god mad også. Tina fik en vegetartallerken, hvor Johan spiste en del af pomfritterne.
Oppe på soldækket var der masser af plads og fin udsigt over den flotte natur. Vi blev sejlet hen til Titop Island, hvor vi gik gåsegang op af de 450 trin for at tage et billede, og så gå ned igen.
Øen havde også en fin strand, så drengene kunne lige nå en lille svømmetur inden vi sejlede videre.
Vi kom til et sted hvor man kunne vælge at sejle i kajak, i en bambusbåd eller for et merbeløb komme med en speedbåd. Alan, som ikke besad organisatoriske evner, var en vi gerne ikke virke med, så Jeppe og Mads valgte kajak, og Johan og Tina valgte bambusbåden. Sidstnævnte var desværre en gruppetur, men de fik da set nogle aber, efter at have sejlet igennem klippeåbningen. Jeppe og Mads havde en fantastisk tur rundt i indsøen, hvor Jeppe godt selv kunne styre toerkajakken.
Efter sejlturen sejlede vi hen til en fin og kæmpestor grotte. Her skulle vi gå gåsegang igen, i hvert fald det meste af de 1,8 km. Alan spættede os, og sagde at vi gik meget hurtigt, hvilket var rart, så vi ikke behøvede at høre alt for mange af hans påtaget jokes.
Grotten var i tre kamre, og rigtig stor og flot, så det var det hele værd!
Tilbage på båden fik vi kage, og så var det bare at nyde sejlturen tilbage til havnen. Her ventede bussen på os, og med et enkelt stop for at tanke lidt snackmad til aftensmad, kørte vi videre. Johan fik desværre ondt i maven, men klarede turen hjem, træt og sulten.
Mads bar Johan sovende ud af bussen, op på værelset og i seng. Her fik han da sovet lidt, inden vi blev nødt til at skifte sengetøj. Stakkels Johan.
Leave a Reply