Vækkeuret var sat til 7:30, så børnene stod selvfølgelig op før syv. Vi kom ud i jeepen, som kørte os nogle hundrede meter hen til en morgenmadsrestaurant. Udvalget var ikke så stort, til gengæld var det dyrt (set med vietnamesiske øjne), og vi endte med at bestille nudelsuppe med and. Johan og Mads spiste lystigt af anden, mens de andre holdt sig til nudlerne.
Op i jeepen igen og af sted mod Dambri (indsæt selv apostrof, eller lad være), som er en forlystelsespark bygget op rundt om et stort og et lille vandfald. Vi havde det helt for os selv, og tog en rodelbahn ned til det lille vandfald, hvor vores søde chauffør tog nogle billeder af os. Vi slentrede lidt rundt i junglen og blev stukket af nogle myg, inden vi nåede til det store vandfald.Her kravlede vi lidt rundt, og da vores chauffør også kom forbi, tog han flere billeder for os. Drengene nød at tosse lidt rundt ved vandfaldet, inden vi tog en elevator op forbi det.
Ovenfor vandfaldet stod et flot pariserhjul, som drengene havde glædet sig til at prøve, men desværre kørte det ikke. Der var andre, noget mere faldefærdige, forlystelser, som også var slukkede, og vandlandet uden vand var også ret spooky. Vi legede lidt på legepladsen og spiste is, inden vi gik ind i 7d-biografen. De havde vist glemt at tænde for nogle af dimensionerne, og Jeppe syntes at filmen var alt for kort, men de nød det vist alligevel. Imponerende teknologi, i hvert fald hvis vi havde været omkring årtusindskiftet. Udenfor biografen var et lille legeland og en masse slukkede spilleautomater. Drengene nød legelandet, mens Tina og Mads nød en øl i solen.
Så gik det af sted i jeepen igen. Guiden og chaufføren ville ikke spise inde i parken, da det var alt for dyrt, så vi kørte nogle minutter inden vi fik noget lokalt mad. Drengene fik specialfremstillet en nudelsuppe med spejlæg, og Tina og Mads delte en kyllingerester med ris.
Vi kørte videre til en fin dæmning, men da der er tørke, var der langt ned til vandet. Herfra skulle vi i kloster, og også høre om det te de dyrkede ude foran.
Så kørte vi af sted mod en kaffeplantage, men da klokken var blevet mange, besluttede guiden at udskyde det til dagen efter. Så var vi alligevel tæt på plantagen, så vi kunne lige smutte forbi alligevel. Så begyndte det at styrtregne, så plantagen blev udskudt igen. Regnskyllet stoppede, og i tog alligevel ud at kigge på kaffe. Drengene kom vidt omkring, og fandt et fundament af et gammelt hus, indtil vi så lyn, og besluttede at komme op i bilen igen.
Tilbage på hotellet, hvor vi har fået et kæmpeværelse. Det føles virkelig dejligt endelig at have noget plads, både et bord og tre store senge. Vi gik på jagt i den nye by efter aftensmad, og fandt et eller andet risgrød, som drengene da skulle smage. Det var ikke et hit, så vi fandt et lokalt sted lige overfor hotellet, hvor den rare dame sad og stemte rispandekager med æg over en fin hjemmelavet ovn. Tina fik frempeget nogle pandekager til os. De var virkelig gode, og eftersom hun kun kunne lave en af gangen, gik det på tur, en til os, en til bordet udenfor, en til bordet ved siden af os, og så os igen, med mindre der stod en med en scooter, der lige skulle have noget med. Johan spiste cirka 600 rispandekager, så det må vi prøve derhjemme også. Hjemme på hotellet var der endelig plads til at børnene kunne putte, og Tina og Mads kunne nyde en kold øl inden sengetid.
Leave a Reply