Nha Trang mudderbad

Op til vanlig tid, der er jo ingen grund til at sove længe, vel Johan? Morgenmad, og så med en grab ud til i-resort mudderbad.

Vi ankom til mudderbadsresortet, købte en papirbillet, som blev revet i tre meter længere fremme. Vi klædte om, damerne bag et forhæng, mændene med overvågningskameraer lige på os. Ti meter længere fremme skulle vi så aflevere billetten, for at få en anden billet. Den skulle vi så aflevere tre meter senere. Smart system. Anyways, vi blev ledt hen til et tomt badekar, hvor manden tænkte for mudderhanen, og sekunder senere havde vi et badekar fyldt med meget varmt mudder. Det krævede noget tilvænning at komme ned i, og det lykkedes ikke for Johan, så han sad og hyggede på kanten.

Efter tyve minutter i mudder, skulle vi op, og under bruseren, for at skylle det værste mudder af. Så gik turen igennem en række springvand, efterfulgt af en grotte med laserlabyrintvandland.

Herefter tulrede vi ud af mudderland og ind i vandfaldsland. Der var vandfald over det hele, og vi prøvede nok en fem forskellige.

Efter en is, prøvede vi et lille bassin med nogle ringe, men det var som om vi havde fået nok indtryk der, så vi skyllede lidt mere mudder af os og klædte om, og tog en grab ind til det lokale marked (Vinh Hai market), selv om de ansatte blev ved med at påstå at der ikke var grab, og at vi skulle købe deres taxatur i stedet.

På markedet fik drengene solbriller, melontøj og ananas, Tina en kjole og Mads et banansæt, så vi kan være banandrengene sammen (Jeppes ord).

På vej hjem fra marked fandt vi et elekroniksupermarked, så Johan kunne få et nyt sd-kort i sit kamera. Det bliver spændende at se hvor lang tid vi skal bruge på at gennemgå hans billeder og videoer når vi kommer hjem.

Tilbage i nærheden af hotellet fandt vi et sted hvor Johan kunne få pasta, og Mads og Jeppe kunne dele rejer og muslinger. De glemte dog lige Tinas mad, så hun måtte gå sulten derfra.

Hjemme på hotellet skulle dagens nyindkøb selvfølgelig afprøves, inden drengene skulle en tur i poolen.

Vi havde fået Johans kamera op at køre igen, så der blev taget lidt billeder og film, hvilket også inspirerede Jeppe til at få sit kamera med i poolen. Vi glæder os til at se nogle af de udsprings- og dykkervideoer han har taget på en større skærm.

Efter poolen tog vi på Rasmus Klump-spisested. Der blev spist pandekager og leget med kamera, inden vi tog ud med en cykeltaxa.

Fin og spændende tur rundt i byen, inden vi blev læsset af på strandpromenaden. Herfra gik vi hjem i vandkanten, fik spist det sidste morgenmad til natmad, fik pakket og gjort klar til at komme med nattoget i nat.


Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *