Vi vågnede igen ved at den skide fugl bankede ind i ruden. Efter morgenmaden tog vi bilen de 2,5 kilometer op til vandfaldet, mens Martin gik turen, 177 højdemeter.
Cirka 500 trappetrin efter indgangen til parken, hvor vi i øvrigt underskrev en seddel, der frikendte dem for vores død, ankom vi til det flotte vandfald. Vi hoppede I, og efter et par spring var drengene, især Johan, klar til at komme op og få varmen.
Lidt nede af floden var der et fint naturligt bassin med en masse fisk. Her fik nogle af os en lille svømmetur, og Jeppe prøvede at fange fisk med hænderne.
Efter en tur forbi det brændefyrede kyllingerotisseri og souvenirshoppen, kørte vi hjem og fik tidlig frokost. Så var det tid til poolen. Her lå en fin leguan og dovnede den. Tre-fire timer senere tog vi os sammen, og tog bilen ind til byen.
I byen parkerede vi I grøften lidt udenfor centrum, for at se om vi kunne undgå både at betale for at parkere og for at få en bøde. Her tulrede vi rundt i diverse souvenirbutikker og supermarkeder, og købte is, kasketter og dovendyr.
Vi gik igennem parken med det store flag, og kirken og vulkanen i baggrunden. Da vi gik forbi kirken var en kvinde o gang med at få taget nogle bryllupsbilleder, og drengene var noget betagede af hendes store kjole.
Onkel Mar valgte den første, den bedste restaurant lige overfor kirken. Der fik Johan fiskenuggets, og Jeppe og Martin nogle kæmpe rejer.
Hjemme blev drengene putter, og vi andre fik os en godnatøl, så nogle af os kunne komme i seng inden klokken 20.
Leave a Reply