Category: Samara

Op til morgenmad, som til forveksling ligner den fra i går. Skulle man bo her meget længere, skulle man nok overveje at revidere morgenritualerne.

Dernæst en hurtig tur i poolen, hvor man lige husker at hilse på vores tagrendevenner. Dernæst mod stranden.

Vi havde taget bolden med, så vi kunne spille lidt på fodboldbanen dernede inden sandet blev for varmt. Det kom vi kun et par timer for sent til. Det var så varmt, at onkel Martin hurtigt gik hjem igen, og drengene ikke kom ud af havet. Efter et stykke tid i havet, smuttede vi hen til den lille flod, som vi dæmpede op, og ændrede hele flodløbet på. Dernæst gik Jeppe og Mads på fugle-, fiske-, krabbe- og koraltur. De fik skudt en masse dyr med mormors kamera, og det bliver spændende at se om de billedserier af pelikandyk er noget værd. Omme bag den første pynt var en lille stenstrand, der ikke var værd at råbe hurra for, men turen derhen opslugte Jeppe fuldstændigt. Især fiskene, krabberne og de sneglehuse og koraller han fandt, fyldte lommerne godt op.

Hjemme igen smuttede Jeppe og Mads ud til det lokale gadedøren og købte lidt af hvert, og en mellemstor appelsinjuice. Maden var ikke en kæmpe succes, men kyllingespyddene blev da spist, sammen med wienerbrødene, og Mads fik øvet sit Duolingo-spanske.

Eftermiddagen stod på souvenirshopping, mestendels t-shirts, efterfulgt af surfing. Martin, Jeppe og Mads smuttede på havet med to lejede boards, mens resten af flokken satte sig op på Lars Oles igen. Efter endt surfing tilsluttede drengene sig resten af flokken på Las Olas, hvor Mads var så fræk at spørge om han måtte tage et billede af tjeneren, efter han havde serveret en halv liter blå bols med isterninger.

Vi skiftede fra et lille drinksbord til et stort aftensmadsbird, mens Jeppe, efter lange overvejelser, smuttede ned og spillede fodbold med en flok jævnaldrende drenge.

Maden var en stor succes, og den sushi onkel Mar og Jeppe skulle dele, røg vist mestendels ned i viking Jeppes mave. Efter en spand øl blev det tid til at komme hjem og få havregryn med mælk, inden drengene skulle puttes. Så stod den på whist og hvidvin i den varme aften.

Efter endnu en hektisk nat med for meget varme, på-tværs-liggende børn, snorkende fædre og en airconditionfjernbetjening, der valgte at eksplodere på gulvet, så batteriet skulle hentes langt inde under sengen, stod vi op til morgenmad.

Efter vi havde gjort os klar, lånte vi et par bodyboards på hotellet, og drengene fik surfet nogle timer.

De blev helt udmattede heraf, og havde for første gang ikke behov for at lege mere i vand.

Vi smuttede op i palæet, og gjorde os klar til at komme ud og spise frokost på et lille street food-område. Her var stemningen lige i overkanten pura vida, da pizzamanden løb tør for gas, og juicedamen glemte os. Vi nåede lige at få lidt stress på, da Martin, Jeppe og Mads skulle på surfskole klokken 14. De nåede det dog, og efter en grundig teoretisk gennemgang, kom de i bølgerne. Det lykkedes dem alle at fange bølgerne og at komme op at stå. De var noget udmattede efter turen, så hele flokken gik hjem i huset for at slappe af.

Man vænner sig ikke bare lige til at der kravler store leguaner rundt i tagrenderne.

Nogle gik ud og købte ind til aftensmad, mens andre blev hjemme og lavede lektier/blog/dasede i poolen.

Da indkøbsdelegationen kom tilbage og nok lektier var blevet lavet, ville drengene ned og spille bold på stranden. Fodboldbanen dernede havde været alt for varm at betræde mens solen stemte lige ned på sandet, men nu var sandtemperaturen blevet mere udholdelig. Det var dog stadig varms, så alle kom til at svede.

Tilbage i palæet havde vi lånt en grill, men det var en kæmpestor, flot rengjort kulgrill, så vi kunne ikke overskue at tænde op i den. Det blev mexicanske pandekager med tre forskellige slags kød, og rejer. Sikke et festmåltid. Aftenen forløb ellers som dagen før: Put drenge, spil partners, gå lidt for sent i seng.

Vi fik vores sædvanlige morgenmad med den gode kakao, inden vi kørte på en tretimers køretur til Samara. Vejen var o forventet dårlig stand, også selv om vi så både vejarbejdere og køer på vejen. Efter et strække-ben-stop på en tank, hvor vi ikke kom ud af bilen, kom vi frem til hotellet før 12. Vores hus var dog ikke klar endnu, så vi gik til stranden.

Her er forfærdeligt varmt, og selv vandet er varmt nok til at hverken Tina eller Johan gider at komme op igen. Et par timer og et par sliders og en pizza på Lars Oles (Las Olas), smuttede vi op til vores palæ. Drengene havde set på den fælles pool, og den ville de virkelig gerne i, men de glemte alt om den, da de så vores private, som var lidt større. I tagrenden lige over den ene udendørs bruser lå leguaner af varierende størrelse fra stor til størst.

Efter poolturen nogle timer senere var det tid til spilhygge, inden vi gik i byen for at få aftensmad.

Vi fandt en flot restaurant, og bestilte seafood, rejecocktail, revelsbenog rejer. Der var det samme tilbehør til alle retterne, og desværre var vandet gået, vist nok i hele byen, så vi kunne ikke få de drikkevarer vi havde bestilt. Drengene var blevet for trætte, så ingen nød maden, der også gik hen og blev en ret dyr affære.

Hjemme fik vi puttet drengene, og sad og spillede partners til langt ud på natten.