Category: La Fortuna

Vi vågnede igen ved at den skide fugl bankede ind i ruden. Efter morgenmaden tog vi bilen de 2,5 kilometer op til vandfaldet, mens Martin gik turen, 177 højdemeter.

Cirka 500 trappetrin efter indgangen til parken, hvor vi i øvrigt underskrev en seddel, der frikendte dem for vores død, ankom vi til det flotte vandfald. Vi hoppede I, og efter et par spring var drengene, især Johan, klar til at komme op og få varmen.

Lidt nede af floden var der et fint naturligt bassin med en masse fisk. Her fik nogle af os en lille svømmetur, og Jeppe prøvede at fange fisk med hænderne.

Efter en tur forbi det brændefyrede kyllingerotisseri og souvenirshoppen, kørte vi hjem og fik tidlig frokost. Så var det tid til poolen. Her lå en fin leguan og dovnede den. Tre-fire timer senere tog vi os sammen, og tog bilen ind til byen.

I byen parkerede vi I grøften lidt udenfor centrum, for at se om vi kunne undgå både at betale for at parkere og for at få en bøde. Her tulrede vi rundt i diverse souvenirbutikker og supermarkeder, og købte is, kasketter og dovendyr.

Vi gik igennem parken med det store flag, og kirken og vulkanen i baggrunden. Da vi gik forbi kirken var en kvinde o gang med at få taget nogle bryllupsbilleder, og drengene var noget betagede af hendes store kjole.

Onkel Mar valgte den første, den bedste restaurant lige overfor kirken. Der fik Johan fiskenuggets, og Jeppe og Martin nogle kæmpe rejer.

Hjemme blev drengene putter, og vi andre fik os en godnatøl, så nogle af os kunne komme i seng inden klokken 20.

Vi vågnede ved femtiden ved at en fugl prøvede at flyve igennem vores vindue igen og igen. Efter nogle timer åbnede de for morgenmad, og så gik vi på regnskovsvandring. Hotellet har en sti på 350 meter jungle, afgrænset af en å. Det tog nogle timer at gennemføre, da drengene og Mads byggede dæmning i floden. På et tidspunkt kom 15 heste gående forbi os i floden.

Da Tina kom gående inde i junglen, ned til vores dæmningsbyggeri, var det blevet tid til at stoppe, og gøre klar til at komme i poolen. Onkel Mar og morfar havde dog hørt nys om et dovendyr, så det skulle vi lige se på vejen. Vi gik et par skridt udenfor stien, for at få et bedre udsyn til dovendyret, og der så Johan en rød giftpilsfrø. Mads var desværre for langsom med kameraet, så denne gang fik vi ingen billeder.

Vi fik et par timer ved og i swimmingpoolen og de mange boblebad, inden det blev tid til en omgang frokost. Vi trængte ikke til at spise ude, så menuen bestod af cup noodles, sandwiches med rosiner, chips, havregryn og saftig vandmelon.

Om eftermiddagen skulle vi ud at spise chokolade. Der lå en kakaoplantage meget tæt på hotellet, så der gik vi ned. Vi fik en meget flink og meget hurtigt talende guide med rundt, og efter en indledende snak skulle de lige gøre klar, så hun ledte os over til et dovendyr, de havde spottet tidligere på dagen. Herefter ledte hun os igennem hele fermenterings-, tørrings- og kværneprocessen, mens vi smagte på varerne undervejs. Vi fik smeltet chokolade på en ske, hvor drengene fik tivolikrymmel og skumfiduser, kanel og skumfiduser og rørsukker og skumfiduser. Vi andre fik forskellige blandinger af appelsin, vanille, kokos, mandel, peanuts, hibiscus og rom. På vej tilbage til indgangen sad den fineste tukan og sang for os.

Efter at have købt en af hver plade chokolade i shoppen, gik vi lidt længere ned af vejen. Her fandt Jeppe en kokosnød, som han flækkede, og vi smagte på mælken deri. Det var interessant, men ikke nogen succes.

Bortset fra Tinas Pad Thai var maden god, og vi bestilte en guacamole lavet ved bordet. Den var et kæmpehit.

Da vi var ved at være færdige med at spise, ville Jeppe gerne ud og smadre kokosnødder. Det fik klikket et par trætte drenge op, så meget at de løb under pigtråden for at hente flere. Det kunne hundene på grunden ikke lide, men de kom dog ikke efter os.

Hjemme igen blev Johan putter i onkel Mars hytte, Jeppe hos far og mor, og Mads gik på night trail med lommelygte og kameraer. Han fangede dog ikke andet end en kedelig frø i linsen. I mellemtiden var kortspilleriet og hyggen i fuld flor ved værelserne.

Vi vågnede I vores trætophytte, friske og veludhvilede. Solen var stået op, og brøleabernne startede først deres serenade efter vi var vågne.

Johan blev sendt afsted som ølspejder, da vi lige skulle have fyldt morfars minibar op, så vi slap for at betale. Imens fik Jeppe skrevet lidt dagbog, for at prøve at indhente lidt af det han var bagude.

På vej ned til morgenmad lå en krokodille i vandkanten. Den var dog ikke nær så fotogen som den vi så på vej tilbage til trætophytterne.

Efter pakning, bestilte vi afhentning af bagage, og gik ned til havnen. Der var nogle arbejdere i gang med at anlægge en ny mole, med motorsav.

Vi blev sejlet over, og efter at have læsset bilen, tog vi af sted. Mads havde læst om en iguanabro, som skulle ligge en 10-15 minutter fra byen Muelle. Vi kørte ud, drengene fik en formiddagslur, og vi fik os et juicestop.

Vi kørte længere ud, men efter et langt kvarter gav vi op, og vendte om. 200 meter fra vores juicestop, på vej tilbage mod, og i, Muelle, fandt vi dog broen, hvor iguanaerne kravlede rundt i trætoppene. De ser noget kluntede ud, når de møver sig af sted på kabler og for tynde grene.

Ved broen fik vi frokost og en is i papvaffel. Herefter kørte vi til La Fortuna, fandt vores hotel, fik badet lidt og oplevede en strømafbrydelse, inden vi tog ind til byen for at handle øl og kopnudler. Efter supermarkedet parkerede vi i centrum. Tina og Mads troede at de havde betalt og indtastet de rigtige oplysninger i parkeringsautomaten, men da vi vendte tilbage til bilen efter pizza og pasta, sad der en bøde i forruden. Efter en lille omgang souvenirshopping kørte vi hjem, fik en godnatøl og sov.