Category: Boca Tapada

Vi vågnede i vores trætophytte, lidt for tidligt, for brøleabernne havde åbenbart lyst til at give koncert før solopgang. Det havde regnet meget af natten, så måske de skulle brøle sig tørre. Selv om det var tåget, var der en fantastisk udsigt og stemning, især med alle lydene.

På vej op til morgenmaden så vi en hel flok næsebjørne, der gik rundt lige udenfor restauranten.

Ved restauranten havde de et foderbræt, hvor alverdens fugle kom forbi, og efter omelet og ananas, kom der en flot, stor tukan og spiste sammen med os.

Efter en masse fugle til morgenmad tog vi ud på en lille kanotur. Det lignede lille lukketsø, men det viste sig at der var en fin lille å vi kunne sejle op ad. Fra kanoen spottede især Jeppe mange dyr, især firben. Da han spottede et dovendyr, blev vi dog nødt til at sende en ekspedition i land, så Mads og drengene hoppede af, og fik taget et par billeder med mobilen.

Der landede en tukan lige overfor dovendyret, så vi besluttede os for at skynde os at sejle tilbage og hente bedsteforældrene og deres kamera med en ordentlig linse.

Da vi kom tilbage havde vi noget svært ved at finde det hurtige dovendyr, men det lykkedes. Efter en masse billeder, gik vi tilbage til restauranten, hvor de havde tændt op i den brændefyrede pizzaovn. Vi delte en stak pizzaer, og gik ud på et trail. Resortet havde en offentlig sti, og et par, hvor man skulle have guide med. Vi gik lidt forkert på den offentlige sti, så vi endte med at gå den lange tur, og endte ved en afspærret udgang, hvor nogle ansatte hilste høfligt på os.

På turen spottede vi de allestedsnærværende aber, og pludselig satte drengene farten op, så vi ikke kunne følge med. Heldigvis var der kun en sti,og efter ti minutter fandt vi dem stående og kigge på den flotteste sortgrønne giftpilsfrø.

Efter turen havde de store fortjent en øl, og de små en is. Johan fik en kugle jordbær og en kugle vanille. Det ville Jeppe også have, så han tog morfar med op og bestille. Det lykkedes dem at bestille en jordbærsmoothie i stedet for en is. Da Jeppe havde drukket den, som åbenbart smagte godt, kom tjeneren alligevel med is, så alt var godt. Som sædvanligt spiste Mads rester.

Vi hoppede i poolen inden aftensmad, også gik vi allesammen tidligt i seng.

Som sædvanligt vågnede vi før solen. Drengene og Mads gik ned til stranden for at se solopgangen bag skyerne. De havde hele stranden, ja hele verden, for sig selv.

To timer senere gik vi til morgenmad. Drengene havde en ide om at de skulle i poolen inden vi skulle tjekke ud og med båden videre klokken 8:30. Der var desværre en mand, der var i gang med at rengøre poolen, og der stank af klor, så vi valgte at hoppe i det caribiske hav i stedet. Vi var godt nok blevet advaret imod det, da der var farlige hajer, krokodiller og understrømme, men bade og grave, det skulle vi jo.

Efter et hurtigt bad og en hurtig pakning tog vi båden tilbage mod La Pavona. I udlejningen til havnen lå en flot krokodille og poserede for os.

Der var rimelig lavvandet, så båden havde lidt problemer med at sejle med sine 100 heste, og da vi kom forbi et væltet træ, var båden foran os i gang med en redningsaktion. En hjort havde forviklet sig ind i grenene, og den så taknemmelig ud, da den endelig fik svømmet ind til land.

I Pavona havn skulle vi med bussen tilbage til stedet vi fik morgenmad da vi kørte mod Tortuguero. Her fik vi frokost, og så fik vi vores Toyota Hiace. Vi kom ud på de fineste veje, og ind i et supermarked, hvor vi fik handlet lidt fornødenheder.

Efter supermarkedstoppet, kom vi ud på nogle lidt mindre veje, fyldt med omvendte mariehønepukkelbump. Vi havde en times kørsel, selv om der ikke var ret langt. Her på bloggen springer vi lige let og elegant hen over Johans tisstop for fuldt optrukne linjer midt på hovedvejen.

Vi ankom til hvad vi troede var vores hotel, men det var et lille færgeleje. Vi skulle åbenbart sejles over til trætophytterne, så da vi havde stillet bilen, tog vi igen på vandet. Denne gang dog kun over på den anden side af floden.

Trætophytterne er fantastiske, og vi har cirka otte flagermus boende sammen med os.

Inden aftensmad kunne vi lige nå en tur i poolen, der var lidt koldere end vi var vant til, men det var nu rart nok i de plus 30 grader.

Vores første rigtige restaurantbesøg i Costa Rica blev her i regnskoven, omgivet af fugle og brøleaber. Efter maden var vi blevet trætte, og gik op af de mange trappetrin til hytterne, og efter at have kigget på flagermus fra hængekøjen, smuttede vi i seng, sammen med alle lydene.