Tortuguero

Vi skulle tidligt op, men ikke så tidligt som Johan vågnede. Vi skulle med bus mod Tortuguero, men først skulle vi lige køre rundt en time og samle folk op i San José. Indbyggernæssigt er byen ikke større end Aarhus, så vi kørte noget rundt i hvad der føltes som cirkler. Da vi havde samlet de fine folk op fra Radisson, vendte vi snuden mod højland, regnskov og skyer. Det hele er så grønt og frodigt her.

Vi kom ud på den anden side af regnskoven, og duggen fra indersiden af bussens ruder forsvandt, så vi kunne se lidt længere. Vi holdt ind på et spisested i nærheden af Guápiles, og efter en lang men hurtig kø, havde vi alle fået fyldt vores tallerkener op med bacon og flere forskellige slags æg. Der var også god ananas og vandmelon, og efter at have bestilt tre ekstra spejlæg til drengene, blev selv de mætte.

Turen fortsatte på veje, der blev smallere og smallere, igennem bananplantager, med retroreklamer af både Dole og Chiquita. Vi kom til enden af vejen, hvor vi skulle slæbe vores bagage ned i en båd. Så sejlede den. Vi skulle med en anden båd, med en rar, spansktalende kaptajn, som spottede en del dyr på vejen, blandt andet tiger- og blå hejre, andre fugle, iguana, basilisk, krokodiller og skildpadder. Vi så de fleste af dem han spottede, og vores kameraer fangede da også lidt i farten.

På hotellet, Turtle Beach Resort, fik vi en velkomstdrink, blev indlogeret, gik ned på stranden og fik frokost, inden drengene fik en velfortjent tur i poolen.

Kort tid efter, skulle vi dog på junglevandring af en meget mudret sti. Vi var en stor flok, som alle fik gummistøvler på, og så prøvede vi halvhjertet at følge med i den spansk/engelske ordstrøm, der kom fra vores guide. Det er dog svært at holde interessen, når man går i gåsegang så mange mennesker, men vi fik da set en giftpilsfrø, hvis bror i Columbia kan slå mennesker ihjel. Jeppe kom meget tæt på den fine, lille, røde frø, også noget tættere end Tina kunne lide.

Vi så også edderkoppeaber og brøleaber på vandringen, og guiden siger det var en tukan vi så flyve væk. Ikke ret langt inde i regnskoven fik Johan mudder ned i gummistøvlerne, så det meste af turen foregik for hans vedkommende på skuldrene af sin far.

Hjemme igen var det blevet istid, inden drengene hoppede i poolen sammen med Onkel Mar. Så var det hjem til hytten under træet med aber og gøre sig klar til aftensmad. Der var ved at være udsolgt, men kulinarisk gik de ikke glip af meget ved kun at spise pasta og bananer.

Så var det hjem i seng i hytten, hvor vinduerne er skiftet ud med myggenet, og vi kan høre aber, fugle, frøer, hunde, havet og alt muligt andet. De tre andre er faldet i søvn, så nu vil jeg også slutte dette skriv.