Vi kørte hurtigt fra parkeringspladsen, og videre nordpå i Lilloett fik vi købt lidt ind, så vi har lidt proviant til turen. Jeg synes altid det er spændende med nye supermarkeder, og vi fik en masse lækre ting med. Vi fandt et dejligt lille sted (måske mellem Pavilion og Cache Creek) og spiste kager og drak kaffe, og Jeppe fik kastet lidt sten i vandet, mens Johan kravlede lidt rundt.

Så tog vi til Kamloops, som åbenbart er en ret stor by. Her besøgte vi parken, hvor der var en stor legeplads og selvfølgelig også en lille strand, hvor vi lige fik kastet lidt flere pinde og sten i vandet. Så gik vi på McD for at få lidt internet og booke overnatning i Clearwater. Vi fandt også ud af at Johan er ret vild med pomfritter. Jeppe var glad da de havde is med snackser i (som han kalder M&Ms).

Vi ankom til Clearwater sidst på dagen og det var tid til at lave mad, som vi heldigvis kunne sidde udenfor at spise (så er det da lidt sommer :-)) Bagefter fik vi et slag minigolf, som Jeppe var helt vild med, og så var det godnattid. Mads sov længe før Jeppe faldt i søvn 🙂