Field og Golden

Vi stod igen sent op, så igen skrider vores ikke fastlagte tidsplan. Vi kørte et par kilometer til Field, hvor vi fandt en fin sø, en rimelig stor legeplads, og et visitor’s centre med en fin modeltogbane.

Herfra kørte vi en lille afstikker til Emerald Lake. Der var godt gang i kanoudlejningen til 350 kroner i timen, men det lykkedes os ikke at få det perfekte billede, da vinden lavede krusninger på søen.

Så gik turen videre til byen Golden, hvor dagens egentlige mission skulle udføres: Vi skulle have tanket gas. Vi fandt en rigtig countryman i sin lille U-Haul-kiosk, som fyldte propantanken op. Inde i hans lille butik havde han en masse spændende ting, f.eks. et hemmeligt rum med fyrværkeri. Efter gastankningen var det madtankningstid. Vi kørte downtown Golden, og fik mødt flere lokale canadiere. Det var næsten svært at forstå deres dialekt, men hvad kan man forvente af folk fra Yoho og Kootenay?

Vi kom videre på highwayen, men måtte desværre holde i kø i cirka en time, grundet en udbrændt bil. Vi nåede dog frem til Revelstoke Campgrounds i acceptabel tid, da vi skiftede tidszone på vejen. Her regner og tordner det, vi bor ved siden af nogle ældre mennesker, der ryger virkelig meget hash og har en stor rottweiler. På den anden side af os ligger nogle danskere, der kører Jorden rundt på hjul. Hvad det er må vi finde ud af.

Emerald Lake
Johan rider på en vild hjort

One Reply to “Field og Golden”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *