Whistler blev det ikke til

Vi startede dagen med at pakke alt vores grej sammen, så vi var klar til afrejse. Så gik vi en tur ned til science museum, hvor der var en fin legeplads vi lige kunne hygge lidt på, inden vi skulle tilbage og checke ud og med en taxa til Cruise Canada, hvor vi skulle hente vores autocamper. Det gik fint med at få fat i camperen og dejligt at tænke på at den er vores de næste tre uger. Da vi havde fået alt vores habengut i vognen kørte vi afsted mod Whistler. Vejen hed “Sea to the sky” og var en super flot vej med bjerge, floder, osv. Vi havde egentlig planlagt at slå lejr i Whistler, men det viste sig at være en umulig opgave med fyldte campingpladser. Men canadierne var rigtig søde og ønskede os held og lykke med at finde et sted. Vi blev enige om at køre nordpå, og med et lille stop med kopnudler til aftensmad (de er jo egentlig udmærkede og vi har ikke spist dem siden New Zealand) og drengene i nattøj. Så kørte vi til klokken blev 22 og vi ramte toppen af nogle bjerge. Her slog vi lejr og for natten på en parkeringsplads og det var fint, bortset fra nogle der legede race midt om natten og larmede virkelig meget, og en temperatur omkring frysepunktet så var det alletiders.

Chaufføren
Codriver

3 Replies to “Whistler blev det ikke til”

  1. Dejligt at høre fra jer.
    Sidder der en hund i vinduet på billedet med Johan på bilen ?
    Har set billeder fra Joffre Lakes, hvor der svømmer en odder/bæver i søen langs en træstamme. (det er der I ca er i følge pletten)

  2. Ja. Johan elsker hunden, og griner hver gang vi kommer hen til døren med den blinkende hund.

  3. Kære alle 4 .Til-lykke til Johan ???????????? Håber i har en god tur. Kh. Inger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *