Bom bom så blev det mandag. Vi startede ud med at køre til en modeltogpark. Det var nogle danskere som havde stedet og havde brugt MANGE år på at bygge huse, mennesker, tog osv., det var virkelig imponerende. Jeppe var især fascineret af en mand der tissede, når han trykkede på en knap. Da vi havde set nok på tog kørte vi vestpå. De første to timer var der ro i hytten, da de små drenge sov middagslur og vi gamle på forsædet nød stilheden, fordybet i egne tanker.
Tina havde en forestilling om at vi skulle spise frokost i Sunshine Valley. Det viste sig dog ikke at være en by, men tre huse og et skur. Men heldigvis var der HOPE forude og da Hope var en rigtig by, fandt vi et dejligt lokalt sted der hed HOME, hvor vi fik steaks, og lækker apple pie to go, da vi var alt for mætte. Jeppe nøjedes med pandekage (tror han savner rugbrød med leverpostej), mens Johan var mere frisk og skulle smage det hele.
Efter frokosten var klokken blevet halv fem, og vi havde en lille halv times kørsel til Harrison Hot Springs, som var dagens mål. Efter en lille cruisen rundt i byen, fandt vi den mest tarvelige campingplads. Den ligger til gengæld perfekt, lige ned til vandet, hvor vi gik en tur ned og Johan og Jeppe dyppede tæerne. Jeppe var noget skuffet over det store flydende vandland ikke var åbent, men tror det er max koldt. I morgen er intentionen at nå et bad i de varme kilder, inden turen går mod Vancouver.
